William Buckland
| William Buckland | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 12. marts 1784 Axminster, Storbritannien |
| Død | 14. august 1856 (72 år) Islip, Storbritannien |
| Dødsårsag | Tuberkulose |
| Nationalitet | |
| Ægtefælle | Mary Buckland |
| Barn | Francis Trevelyan Buckland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Winchester College, Corpus Christi College (1801-1805, til 1808), Blundell's School |
| Medlem af | Royal Society, American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, The Linnean Society of London |
| Beskæftigelse | Teolog, pastor, palæontolog, fysiker, botaniker, geolog, museumsinspektør |
| Fagområde | Geologi, Megalosaurus, teologi, koprolit, palæontologi |
| Arbejdsgiver | University of Oxford, Westminster Abbey, Ashmolean Museum |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society, Fellow of the Geological Society, Copleymedaljen (1822), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Wollastonmedaljen (1848) |
| Information med symbolet | |
William Buckland (født 12. marts 1784 i Axminster (Devonshire), død 14. august 1856 i Clapham ved London) var en engelsk geolog, far til Francis Trevelyan Buckland. Autornavnet Buckland kan bruges for William Buckland sammen med et videnskabeligt artsnavn inden for botanikken. (Wikipedia-artikler der bruger autornavnet) Buckland studerede teologi i Oxford og blev ordineret til præst; men han afbrød hurtig denne bane for at hellige sig geologien, der allerede tidlig havde vakt hans interesse. I 1813 blev han lærer i mineralogi og i 1818 tillige i geologi ved Oxfords Universitet. Han modtog Copleymedaljen i 1822 og Wollastonmedaljen i 1848. Bucklands hovedværk er Reliquiae diluvianae (1823; 2. udgave 1824), i hvilket han beskriver de talrige fund af dyre- og menneskerester fra hulerne og de diluviale aflejringer i Yorkshire. I andre afhandlinger søgte han at påvise en overensstemmelse mellem geologien og Biblens skabelsesberetning. Af stor betydning endnu den dag i dag er hans On the South-Western Coal-District of England (1825).
Kilder
- Buckland, William i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)
