1. division i ishockey 2009-10
1. division 2009-10 var turneringen om mesterskabet på niveau 2 i dansk ishockey i sæsonen 2009-10. Turneringen havde deltagelse af 12 hold og indledtes med et grundspil, hvor de 12 hold var opdalt i regionale puljer, hvor hvert hold spillede 26-34 kampe. Herefter gik otte hold videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af tre kampe. Uafgjorte kampe blev efterfulgt af sudden death. Hvis der ikke var opnået en afgørelse efter 5 minutters sudden death, blev kampen afgjort i straffeslagskonkurrence.
| 1. division i ishockey | |
|---|---|
| Sæson | 2009-10 |
| Mester | IC Gentofte Stars |
| Andenplads | Odense IK |
| Tredjeplads | Esbjerg IK |
| Antal hold | 12 |
| Kampe spillet | 207 |
| Totalt antal mål | 1.414 (6,83 pr. kamp) |
| 1. division i ishockey | |
Turneringen blev vundet af IC Gentofte Stars, der vandt grundspillets øst-pulje suverænt, og som gik ubesejret gennem slutspillet. I finaleserien besejrede københavnerne Odense IK med 2-0 i kampe. Bronzemedaljerne gik til Esbjerg IK, som i bronzekampen besejrede Hvidovre IK.
Stillinger og resultater
Grundspil
| Grundspil | |
|---|---|
| Mester | IC Gentofte Stars |
| Antal hold | 12 |
| Kampe spillet | 190 |
| Totalt antal mål | 1.306 (6,87 pr. kamp) |
| Topscorer |
Mathias Rugholm, IC Gentofte Stars 47 point (25 mål, 22 assists) |
Grundspillet havde deltagelse af 12 hold og blev spillet i perioden 8. september 2009 - 21. februar 2010. De 12 hold spillede om otte pladser i slutspillet, hvoraf fire af pladserne var reserveret til holdene vest for Storebælt, mens de sidste fire pladser tilhørte holdene øst for Storebælt. Holdene var inddelt i tre regionale puljer.
Nord-puljen
De fire hold i nord-puljen spillede seks kampe (tre hjemme og tre ude) mod hver af de andre hold i puljen og to kampe (en hjemme og en ude) mod hver af holdene i de to andre puljer, hvilket gav 34 grundspilskampe i alt. De to bedste hold i puljen gik videre til slutspillet.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Syd-puljen
Der var to hold i syd-puljen, og de spillede seks kampe (tre hjemme og tre ude) mod det andet hold i puljen og to kampe (en hjemme og en ude) mod hver af holdene i de to andre puljer, hvilket gav 34 grundspilskampe i alt. Begge hold gik videre til slutspillet, så holdene spillede udelukkende om seedningen til slutspillet.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Øst-puljen
De seks hold i øst-puljen spillede fire kampe (to hjemme og to ude) mod hver af de andre hold i puljen og to kampe (en hjemme og en ude) mod hver af holdene i de to andre puljer, hvilket gav 32 grundspilskampe i alt. Holdene spillede om fire pladser i slutspillet.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Slutspil
| Slutspil | |
|---|---|
| Mester | IC Gentofte Stars |
| Andenplads | Odense IK |
| Tredjeplads | Esbjerg IK |
| Kampe spillet | 17 |
| Totalt antal mål | 108 (6,35 pr. kamp) |
Slutspillet havde deltagelse af otte hold – fire hold vest for Storebælt og fire hold øst for Storebælt.
Kvartfinaler
Kvartfinalerne var geografisk opdelt i to landsdele:
- Vest for Storebælt spillede vinderen af nord-puljen mod nr. 2 i syd-puljen, mens vinderen af syd-puljen spillede mod nr. 2 i nord-puljen.
- Øst for Storebælt blev de fire hold fra øst-puljen parret, således at nr. 1 spillede mod nr. 4 og nr. 2 mod nr. 3.
Kvartfinaleserierne blev spillet bedst af tre kampe.
|
Semifinaler
|
Bronzekamp
De to tabende semifinalister, Odense IK og Hvidovre IK, spillede om bronzemedaljerne, og opgøret blev afgjort i én kamp.
|
Finale
|
Kilder / eksterne henvisninger
- DIU Stats - Statistikoverblik, 1. Division 2009-10 Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
- DIU Stats - Statistikoverblik, 1. Division Playoff 2009-10 Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
- EliteProspects - 1. division 2009-10 Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
