Divisionen 2013-14
Divisionen 2013-14 var turneringen om mesterskabet på niveau 2 i dansk ishockey i 2013-14. Turneringen havde deltagelse af 14 hold og indledtes med et grundspil, hvor de 14 hold hver spillede 32 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af 5 kampe.
| Divisionen | |
|---|---|
| Sæson | 2013-14 |
| Mester | IC Gentofte Stars |
| Andenplads | Hvidovre Fighters |
| Tredjeplads | Odense IK |
| Antal hold | 14 |
| Kampe spillet | 255 |
| Totalt antal mål | 1.844 (7,23 pr. kamp) |
| Topscorer |
Mads Linke, IC Gentofte Stars 79 point (26 mål + 53 assists) |
| Divisionen | |
Turneringen blev vundet af IC Gentofte Stars, som i finaleserien besejrede Hvidovre Fighters med 3-2 i kampe. IC Gentofte Stars havde også vundet grundspillet suverænt, og holdet tabte blot fire kampe i hele turneringen. Bronzemedaljerne blev vundet af Odense IK, som vandt over Herning IK i bronzekampen.
Stillinger og resultater
Grundspil
| Grundspil | |
|---|---|
| Sæson | 2013-14 |
| Mester | IC Gentofte Stars |
| Kampe spillet | 224 |
| Totalt antal mål | 1.660 (7,41 pr. kamp) |
| Topscorer |
Mads Linke, IC Gentofte Stars 67 point (22 mål + 45 assists) |
| Tilskuergennemsnit | 98 tilskuere pr. kamp |
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Slutspil
| Slutspil | |
|---|---|
| Sæson | 2013-14 |
| Mester | IC Gentofte Stars |
| Andenplads | Hvidovre Fighters |
| Tredjeplads | Odense IK |
| Kampe spillet | 31 |
| Totalt antal mål | 184 (5,94 pr. kamp) |
| Topscorer |
Kristian Hebsgaard, IC Gentofte Stars 19 point (7 mål + 12 assists) |
| Højeste tilskuerantal |
1.359 IC Gentofte Stars - Hvidovre Fighters Femte finalekamp, 4. april 2014 |
| Tilskuergennemsnit | 337 tilskuere pr. kamp |
Kvartfinaler
De otte hold i slutspillet spillede først kvartfinaler, hvor holdene mødtes i serier, der bestod af bedst af fem kampe, der blev spillet i perioden 26. februar - 9. marts. Placeringerne i grundspillet afgjorde hvilke hold, der mødtes i kvartfinalerne, idet holdene blev parret 1-8, 2-7, 3-6 og 4-5. Vinderne af kvartfinaleserierne, IC Gentofte Stars, Herning IK, Hvidovre Fighters og Odense IK, gik videre til semifinalerne.
|
Semifinaler
Semifinalerne havde deltagelse af de fire vindere af kvartfinaleserierne, og semifinalerne blev ligeledes spillet bedst af fem kampe, der blev afviklet i perioden 12. - 20. marts. De to vindere, IC Gentofte Stars og Hvidovre Fighters, gik videre til finalen.
|
Bronzekamp
Kampen om bronzemedaljerne stod mellem taberne af de to semifinaleserier, Herning IK og Odense IK. Serien blev spillet bedst af tre kampe og vundet af Odense IK med 2-0 i kampe.
|
Finale
Finaleserien mellem vinderne af de to semifinaleserier, IC Gentofte Stars og Hvidovre Fighters, blev spillet bedst af fem kampe. Finalens første kamp var historisk på den måde, at det var den første kamp nogensinde fra den næstbedste danske ishockeyrække, som Oddset udbød spil på.[1]
|
Kilder / eksterne henvisninger
- Metal Ligaen Arkiveret 23. februar 2014 hos Wayback Machine
- Danmarks Ishockey Union Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
- Statistikoverblik, 1. Division 2013-14 Arkiveret 17. marts 2014 hos Wayback Machine
- Statistikoverblik, 1. division play-off 2014 Arkiveret 17. marts 2014 hos Wayback Machine
Noter
- "Metalligaen.dk - Finale: Historisk aften i 1. division (27. marts 2014)". Arkiveret fra originalen 29. marts 2014. Hentet 28. marts 2014.
