Aabenraa Kommune (1970-2006)
Aabenraa Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den udvidet til den nuværende Aabenraa Kommune ved indlemmelse af Bov Kommune, Lundtoft Kommune, Rødekro Kommune og Tinglev Kommune.
| Aabenraa Kommune (1970-2006) | |
 Aabenraas gamle rådhus | |
| Land |  Danmark |
|---|---|
| Amt | Sønderjyllands Amt |
| Kommunesæde | Aabenraa |
| Areal | 128,68 km² |
| Nuværende kommune |
Aabenraa Kommune |
| Kommunekode | 545 |
Tidligere kommuner
Aabenraa havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning med kommunalreformen, hvor 2 sognekommuner blev lagt sammen med Aabenraa Købstad til Aabenraa Kommune:
| Kommune | Folketal 1. januar 1970[1] | Byer |
|---|---|---|
| Aabenraa | 15.090 | Aabenraa |
| Ensted | 2.118 | Hostrupskov, Stubbæk og Styrtom |
| Løjt | 2.706 | Løjt Kirkeby |
| I alt | 19.914 | |
Hertil kom dele af Søst, Rise, Brunde og Rise-Hjarup ejerlav fra Rise Sogn i Rødekro Kommune.[2]
Sogne
Aabenraa Kommune bestod af følgende sogne:
- Ensted Sogn (Lundtoft Herred)
- Løjt Sogn (Rise Herred)
- Aabenraa Sogn (Rise Herred)
Borgmestre[3]
| Navn | Parti | Periode |
|---|---|---|
| Camma Larsen-Ledet | Socialdemokratiet | 1970-1986 |
| Jens Terp-Nielsen | Venstre | 1986-1990 |
| Jørgen Witte | Socialdemokratiet | 1990-2002 |
| Poul Thomsen | Venstre | 2002-2006 |
Rådhus
Aabenraa Kommunes gamle rådhus på Storegade 30 blev opført i 1828-30. Det var tegnet af C.F. Hansen og blev fredet i 1932.[4] Det nye rådhus på Skelbækvej 2 er opført i 1977-80.[5]
Noter
- Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 142
- Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970
- danske kommuner, Borgmesterfakta: Aabenraa
- Fredede og bevaringsværdige bygninger: Aabenraa Rådhus
- Dürr, Henrik (16. marts 2018). "Rådhuset er råddent”. JydskeVestkysten (jv.dk) – med billeder
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.