Augustenborg Kommune
Augustenborg Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den sammenlagt til den nye Sønderborg Kommune sammen med den gamle Sønderborg Kommune (1970-2006), Broager Kommune, Gråsten Kommune, Nordborg Kommune, Sundeved Kommune og Sydals Kommune.
| Augustenborg Kommune | ||
| 1970-2006 | ||
![]() Den ældste del af Augustenborg Rådhus med hatte- og kvindemuseum | ||
|
||
| Land | ||
|---|---|---|
| Amt | Sønderjyllands Amt | |
| Kommunesæde | Augustenborg | |
| Areal | 53,31 km² | |
| Nuværende kommune |
Sønderborg Kommune | |
| Kommunekode | 501 | |
Tidligere kommuner
Augustenborg havde efter genforeningen i 1920 beholdt den tyske betegnelse flække, som bortfaldt ved kommunalreformen. Augustenborg havde i 1920'erne benyttet sin særstatus til at træde ud af amtskommunens økonomiske fællesskab. Men den gik ind igen og fik Marstal-status, da den et par år før kommunalreformen foretog en frivillig sammenlægning med en sognekommune:
| Kommune | Folketal september 1965[1] | Byer |
|---|---|---|
| Augustenborg | 2.925 | Augustenborg |
| Ketting | 895 | Ketting |
| I alt | 3.820 | |
Ved selve kommunalreformen blev endnu en sognekommune lagt sammen med Augustenborg til Augustenborg Kommune:
| Kommune | Folketal 1. januar 1970[2] | Byer |
|---|---|---|
| Augustenborg | 3.486 | |
| Asserballe-Notmark | 2.631 | Asserballe, Fynshav og Hundslev |
| I alt | 6.117 | |
Hertil kom en del af Vollerup ejerlav fra Ulkebøl Sogn i Sønderborg Kommune.[3]
Sogne
Augustenborg Kommune bestod af følgende sogne, alle fra Als Sønder Herred:
Borgmestre[4]
| Navn | Parti | Periode |
|---|---|---|
| Anton B. Roth | Venstre | 1970-1978 |
| Arthur Jespersen | Socialdemokratiet | 1978-1986 |
| Regnar Liboriussen | Venstre | 1986-1994 |
| Peder Kragh Blume Dahl | Det Konservative Folkeparti | 1994-1998 |
| Erik Schmidt | Socialdemokratiet | 1998-2002 |
| Aase Nyegaard | Lokalliste | 2002-2006 |
Rådhus
I februar 2014 blev Kunstværket (Augustenborg) indviet i den nyere del af Augustenborgs tomme rådhus på Louise Augustas Plads 1.[5] I rådhusets ældste del på Storegade 20 er der hatte- og kvindemuseum.
Noter
- Hvem Hvad Hvor 1968, Politiken 1967, s. 150
- Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 142
- Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970
- danske kommuner, Borgmesterfakta: Augustenborg
- Olsen, Bjørn (20. februar 2014). "52 kunstnere rykker ind i tomt rådhus”. TVS (tvsyd.dk)

