Arla Foods
Arla Foods amba er en dansk-registreret international andelsmejeri-koncern. Selskabet fik sit nuværende navn efter en fusion mellem danske MD Foods og det tidligere svenskejede Arla i 2000, senere er koncernen vokset gennem opkøb og fusioner i Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige og Luxembourg. I 2021 havde Arla Foods en omsætning på 83 mia. danske kroner, 12.629 andelshavere og en mælkemængde på i alt 12,7 mia. kg indvejet mælk.[2] Der var 20.617 medarbejdere i 2021.[3]
 "Arla" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Arla, se Arla (flertydig).
| Arla Foods amba | |
|---|---|
![]()  | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | 
Andelsselskab med begrænset ansvar, kooperativ  | 
| Branche | 
Fødevareindustri  | 
| Grundlagt | 
17. april 2000  | 
| Hovedsæde | Viby, Aarhus, Danmark | 
| Nøglepersoner | Peder Tuborgh (dir.), Jan Toft Nørgaard (bestyrelsesformand) | 
| Produkt | 
Mælkeprodukt  | 
| Regnskab | |
| Omsætning | 83 mia. DKK (2021)[1] | 
| Resultat | mia. DKK (2,58)[1] | 
| Organisation | |
Antal ansatte  | 
20.020 (2021)  | 
| Datterselskaber | 
Bregott Cocio Arla Foods Energy Arla Oy Arla Foods UK  | 
| Eksterne henvisninger | |
| 
Virksomhedens hjemmeside  | |
| CVR-nummer | 
25313763  | 
| OpenCorporates | 
dk/25313763  | 
| 
Information med symbolet  | |
Koncernens omsætning på 83 mia. DKK (2021) gør den til Nordeuropas største mejeri-koncern og til Europas 5. største og Verdens 9. største mejerikoncern.[4][5]
Arla Foods er det klart største medlem af brancheorganisationen Mejeriforeningen og har en markedsandel på omkring 90 % af dansk produceret mælk.[6]
Arla Foods er verdens største producent af økologiske mejeriprodukter. [7] [8]
Historie
    
Selskabet var tidligere ejet af ca. 7.200 danske og svenske landmænd[9]. Udover de danske og svenske andelshavere havde Arla Foods amba én tysk andelshaver, Hansa Milch eG [10], der blev optaget som andelshaver i 2011 i forbindelse med en overtagelse af det tyske mejeri Hansa Milch. I 2010 beskæftigede Arla Foods ca. 16.215 fuldtidsmedarbejdere og omsatte for 49,03 mia. kr. [11]
I 1999, året før Arla-fusionen, blev MD Foods valgt som firmanavn efter en fusion mellem Danmarks dengang to største mejeriselskaber, Kløver Mælk og MD Foods. MD stod for Mejeriselskabet Danmark. Selskabet fusionerede i 2011 med det tyske andelsselskab Hansa Milch eG, der i 2009 omsatte for 2,05 mia. kr. [12]
Andelshavere
    
Koncernens 12.629 andelshavere var i 2013 fordelt på syv lande. Landene var Danmark, Sverige, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland og Luxembourg. I Sverige var der 3.865 (2011) andelshavere, i Danmark 3.838 (2011) og i Storbritannien 2.800 (2013).[13]
Internationalt salg
    
Arla Foods eksporterer en række produkter til bl.a. Mellemøsten, Asien og europæiske lande som Storbritannien, Tyskland og Holland, men har også egne produktionssteder, bl.a. i Saudi-Arabien. Arla Foods blev i januar 2006 ramt af en omfattende handelsboykot mod danske varer i Mellemøsten, som følge af de 12 Muhammed-tegninger, der blev bragt i Jyllands-Posten fire måneder tidligere.
Smøreosten Buko og Lurpak-smør er eksempler på produkter som Arla eksporterer meget af.
Største markeder
    
De største markeder for Arla var i 2013 (procentdel af den samlede omsætning): Storbritannien 26 %, Sverige 16 %, Tyskland 15 %, Danmark 9 % og Finland 4 %.[14]
Datterselskaber
    
- Cocio - chokolademælk, Esbjerg, Danmark
 - Mengniu Arla - mejeriprodukter og mælkepulver, joint venture 50/50 med Mengniu i Kina
 - Arla Ingman - mejeriprodukter, Finland
 - Arla Foods UK - mejeriprodukter, Storbritannien
 - Arla Foods GmbH - mejeriprodukter, Tyskland
 - Arla Foods Sweden - mejeriprodukter, Sverige
 - Arla Foods Nederland - mejeriprodukter, Holland
 
Varemærker
    
- Arla Lærkevang
 - Karolines Køkken
 - Arla Buko
 - Castello
 - Arla Cheasy
 - Arla Cultura
 - Arla Harmonie
 - Høng
 - Kærgården
 - Arla Klovborg
 - Matilde
 - Riberhus
 - Arla Yoggi
 - Arla A38
 - Arla
 - Apetina
 - Arla Protin
 - Arla Lillebror
 - Arla Mini Meal
 - Ateá
 - Thranes Mejeri
 - Tistrup
 - Kløver
 - Arla Den Go'e
 - Arla Laktosefri
 - Lurpak
 - Arla Baby&Me organic
 
Mejerier
    
    Mejerier i Danmark
    

Et udpluk af selskabets danske mejerier og nogle af deres produkter.
- AKAFA (Svenstrup) – mælkepulver og sterilfløde.
 - ARINCO (Videbæk) – mælkepulver
 - Birkum Ost (Odense) – smelteost
 - Bislev Mejeri (Bislev) – ost
 - Brabrand Mejeri – yoghurt-produkter (LUKKET I 2020)
 - Branderup Mejeri – Mozzarella[15]
 - Christiansfeld Mejericenter – drikkemælk
 - Esbjerg Mejeri – kakaomælk (herunder Matilde) og langtidsholdbare UHT behandlede produkter
 - Gjesing Mejeri – Castello oste
 - Hobro Mejeri – drikkemælk
 - HOCO (Holstebro) – kaseinat og specialprodukter
 - Holstebro Mejeri - Smør og flødeost
 - Høgelund Mejeri – blåskimmelost
 - Kruså Mejeri – Apetina – hvid ost (kun feta af græsk oprindelse må kaldes feta)
 - Korsvej Mejeri - Flødeost og hytteost
 - Lillebælt mejeri - Hvidskimmelost (LUKKET i 2020)
 - Nr. Vium Mejeri – Esrom, Havarti, Skiveost
 - Rødkjærsbro Mejeri – Mozzarella
 - Slagelse Mejericenter – drikkemælk, yoghurt, koldskål og smør
 - Taulov Mejeri – Danbo, Samsø, Havarti
 - Tistrup Mejeri – Danbo ost
 - Troldhede Mejeri – Brie og camembert
 
Referencer
    
- Foods Årsrapport 2021. Arla Foods. Hentet 22/2-2023
 - Arla Foods årsrapport 2021, s.1
 - Arla Foods årsrapport 2021, s.65
 - Dairybusiness: Rabobank: World’s ‘Top 20’ dairy companies 2021
 - Arla.com: Proposed merger between Egm Walhorn and Arla Foods amba, hentet 20. juni 2014
 - Business.dk: Små mejerier buldrer frem, 3. april 2004
 - 2007 et jubelår for dansk økologi, business.dk, 08.02.2008
 - Organic Denmark, hentet 20. juni 2014
 - Oversigt over ejerstruktur, Arla.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
 - Mælkeproducenter stemmer ja til tysk fusion, arla.dk, 02.03.2011 (Webside ikke længere tilgængelig)
 - Nøgletal for Arla Foods (Webside ikke længere tilgængelig)
 - Oversigt over nøgletal for Arla og Hansa Milch (Webside ikke længere tilgængelig)
 - Arla Foods årsrapport 2013
 - Arla Foods årsrapport 2013, s.63
 - "Branderup Mejeri udvider og mere end fordobler sin mozzarellaproduktion". Arla. 2019-07-11.
 
Eksterne henvisninger
    
- Arla Foods Arkiveret 20. september 2014 hos Wayback Machine
 - Arla produkter og tips til anvendelse
 
