Eurovision Song Contest 1991

Eurovision Song Contest 1991 blev afholdt i Cinecittà i Italiens hovedstad Rom med Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno som værter. Der deltog 22 lande i konkurrencen, der blev vundet af Sverige med "Fångad av en stormvind", fremført af Carola. Danmark endte som nr. 19 med balladen "Lige der hvor hjertet slår", sunget af Anders Frandsen.

Eurovision Song Contest 1991
Finale 4. maj 1991
Værter Gigliola Cinquetti & Toto Cutugno
Sendevært Italien RAI
Sted Cinecittà, Rom, Italien
Vindersang  Sverige
Fångad av en stormvind
Stemmesystem
Vinderen blev fundet ved hjælp af en jury. Hvert land gav 1-8 samt 10 og 12 point til de bedste sange.
Antal sange 22
Tilbagevendte lande Malta Malta
Udmeldte lande Holland Holland
Eurovision Song Contest
19901992

Baggrund

Finalen blev oprindelig planlagt arrangeret i San Remo. Af sikkerhedsårsager valgte man imidlertid at flytte showet til den italienske tv-kanal RAI's studier i Rom. Denne løsning var desuden mere økonomisk overkommelig.[kilde mangler] Værterne Toto Cutugno og Gigliola Cinquetti havde vundet for Italien i hhv. 1990 og 1964 (se Eurovision Song Contest 1990 og 1964).

Deltagerne

Holland, der havde vundet fire gange samt deltaget i Melodi Grand Prix næsten hvert år bortset fra 1985 (se Holland i Eurovision Song Contest), meldte fra i 1991, da konkurrencen faldt sammen med en nationalhelligdag, hvor man mindedes ofrene for 2. Verdenskrig. Til gengæld deltog Malta igen for første gang siden 1975. Landet havde været fraværende, da EBU ikke ønskede mere end 22 deltagerlande. EBU havde desuden meddelt, at Maltas deltagelse i 1991 ville være en éngangsaffære,[kilde mangler] og at de måtte vige pladsen for Holland igen året efter. Den maltesiske sang klarede sig imidlertid så godt, at man ikke kunne afvise dem i 1992, så dette år blev antallet af sange hævet til 23.

Der var mange ballader blandt sangene i 1991, måske fordi Toto Cutugno vandt med sådan én året før. Eksempelvis var årets danske bidrag, "Lige der hvor hjertet slår", en ballade. Sverige stillede til gengæld op med et hurtigt nummer, mens den franske sang hentede inspiration fra arabisk musik (den franske sang fra 1990 havde også haft et verdensmusikalsk islæt).

Produktionen

Showet åbnede med sangen "Celebration" af Sarah Carlson, som blev fremført i en montage, der viste billeder fra Rom. Herefter afsløredes scenen, der i sin æstetik mindede om et egyptisk tempel. Scenen bestod bl.a. af filmkulisser fra italienske film [kilde mangler], da konkurrencen fandt sted i et filmstudie. Orkestret sad i venstre side af billedet, mens deltagerne kom ud gennem en af tempelåbningerne, hvor der på hver side sad en løveskulptur. Scenen var meget lysere end set i mange år, hvilket muligvis bevirkede, at nogle af sangene havde svært ved at gøre et hårdtslående indtryk.

Der havde været problemer med forberedelserne af showet i ugerne op til finalen, bl.a. på grund af et uvejr i Rom. Orkestermusikerne mødte ofte ikke op til tiden, og mange af prøverne blev helt droppet.[kilde mangler] Der var desuden problemer i orkesteret under selve finalen; bl.a. sprang en guitarstreng under fremførelsen af den luxembourgske sang, ligesom nogle af musikerne spillede falsk flere steder, bl.a. under den danske sang. Værterne talte italiensk det meste af tiden, hvilket betød, at ikke alle forstod, hvad der foregik.

Under stemmeafgivelserne hørte værterne flere gange forkert, hvorfor EBU's koordinater, Frank Naef, måtte rette dem. Da den tyrkiske jury skulle afgive stemmer, var der tekniske problemer med at opnå forbindelse, hvilket forsinkede processen noget. Det mødte desuden kritik, at tv-producerne under afstemningen valgte at fokusere mere på deltagerne i The Green Room end på scoreboardet.[kilde mangler]

Resultatet

Ved afslutningen af afstemningen stod det lige mellem Sverige og Frankrig, der begge havde opnået 146 points. Efter finalen i 1969, hvor fire lande endte i toppen med det samme antal points, og hvor der var blevet udråbt fire vindere, havde man vedtaget, at hvis der var mere end en sang med det højeste antal points, skulle vinderen være den, der havde fået toppoint flest gange,[kilde mangler] hvilket siden indførelsen af det nuværende system i 1975 ville sige 12 points. Også her stod det lige mellem Sverige og Frankrig, så man gik videre til 10 points. Sverige havde fået 10 points fem gange mod Frankrigs to gange 10 points. Derfor blev den svenske sang udråbt som vinder. Reglerne for tilfælde af flere sange i toppen med det samme antal af points er siden ændret således, at den sang, der har fået stemmer fra flest lande, vinder. Havde de nuværende regler været gældende i 1991, ville Frankrig have vundet, eftersom den franske sang havde fået points fra 18 lande, mens den svenske kun fik points fra 17.[kilde mangler]

Den danske sang fik en skuffende 19. plads. Tyskland, der første gang optrådte som samlet nation, endte som nummer 18, hvilket var det dårligste resultat for Forbundsrepublikken Tyskland i mange år. Endnu værre gik det Thomas Forstner, som havde skaffet Østrig en femteplads i 1989. I 1991 måtte hans sang "Venedig im Regen" nøjes med nul points og dermed en sidsteplads. Det tilbagevendende deltagerland Malta fik derimod en flot sjetteplads.

Deltagere og resultater

Sang nr. Land Solist Sang Plads Point
1  Jugoslavien Bebi DolBrazil 211
2  Island Stefan & EyfiNina 1526
3  Malta Paul Giordimaina & GeorginaCould It Be?6 106
4  Grækenland Sophia VossouAnixi 1336
5  Schweiz Sandra SimoCanzone per te 5118
6  Østrig Thomas ForstnerVenedig im Regen 220
7  Luxembourg Sarah BrayUn baiser volé14 29
8  Sverige CarolaFångad av en stormvind 1146
9  Frankrig AminaC'est le dernier qui a parlé 2146
10  Tyrkiet Can, Izel & ReyhanIki dakika 1244
11  Irland Kim JacksonCould It Be That I'm In Love 1047
12  Portugal DulceLusitana paixão 862
13  Danmark Anders FrandsenLige der hvor hjertet slår 198
14  Norge Just 4 FunMrs Thompson 1714
15  Israel Duo DatzKaan 3139
16  Finland KaijaHullu yö20 6
17  Tyskland Atlantis 2000Dieser Traum darf niemals sterben 1810
18  Belgien ClouseauGeef het op 1623
19  Spanien Sergio DalmaBailar pegados 4119
20  Storbritannien Samantha JanusA Message To Your Heart 1047
21  Cypern Elena PatroclouS.O.S. 960
22  Italien Peppino di CapriComme e doce o mare 789
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.