Falster-klassen
Falster-klassen var minelæggere specielt bygget til udlægning af mange søminer. Der blev bygget fire næsten ens minelæggere til Søværnet og en tilsvarende enhed til den tyrkiske flåde.
| Falster-klassen | |
|---|---|
![]() | |
| Klasseoversigt | |
| Type | Minelægger |
| Tidligere bruger(e) |
|
| Værft | Nakskov Skibsværft samt Frederikshavn Værft og Flydedok |
| Byggeperiode | 1961 – 1964 |
| Byggede enheder | 5 |
| Udgåede enheder | 5 |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 1.991 tons |
| Længde | 77,00 meter |
| Bredde | 12,80 meter |
| Dybgang | 3,70 meter |
| Fremdrift | 2 General Motors dieselmotorer 4.000 hk |
| Fart | 17 knob |
| Rækkevidde | 5.820 sømil |
| Besætning | 74 mand |
| Soft kill-udstyr | 4× Terma DL-6T chaffsystem |
| Artilleri |
2× dobbeltløbet 76 mm M/60 kanoner (til 1995) 1× dobbeltløbet 76 mm M/60 maskinkanon (fra 1995) |
| Småvåben |
4× 7,62 mm M/62 lette maskingeværer 4× 20 mm M/42 Oerlikon maskinkanoner (fra '86 til '94) |
| Missiler |
3× Stinger Lv M/93 (fra 1995) deraf 2 stk fast monteret i M/00 dobbeltaffutage i stedet for agterpjecen |
| Miner | 300-400 afhængig af typen |
Minelæggerne af Falster-klassen havde til primæropgave at udlægge selvvirkende minefelter, dels i forbindelse med antiinvasionsforsvaret af Danmark, dels som spærring af gennemsejlingsfarvandene. Minelæggerne af Falster-klassen kunne medtage omkring 300 selvvirkende miner ad gangen, og de kunne laste miner i en hvilken som helst havn på ganske få timer. For ombordtagning af disse og andet grej anvendte skibet fire hydrauliske kraner, der hver havde en løfteevne på op til 2 tons. Til minelægning var skibet på minedækket udstyret med fire skinnebaner og apparatur til såvel automatisk som manuel udlægning af både kontakt- og afstandsminer. I løbet af 24 timer kunne to minelæggere af Falster-klassen lukke de danske gennemsejlingsfarvande Storebælt, Lillebælt og Øresund.
Oprindeligt var Falster-klassen udstyret med 2 pjecer med dobbeltløbede 76 mm kanoner, først dog uden skjold,. Det agterste kanontårn blev dog fjernet i 1993-94 for at give plads til et Stingerbatteri
| Pnt. | Navn | Kølen lagt | Søsat | Indgået | Navngivet af | Skæbne | Kaldesignal |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| N80 | Falster | 7. april 1962 | 19. september 1962 | 7. november 1963 | Mrs. Keller | Udgået 1. januar 2000 | OVLN |
| N81 | Fyen | 12. april 1962 | 3. oktober 1962 | 18. september 1963 | - | Udgået oktober 2003 | OVLO |
| N82 | Møen | 4. oktober 1962 | 5. marts 1963 | 29. april 1964 | - | Udgået 22. oktober 2004 | OVLP |
| N83 | Sjælland | 17. januar 1963 | 14. juni 1963 | 7. juli 1964 | - | Udgået 1. januar 2000 | OVLQ |
| N110 | Nusret | - | - | 16. september 1964 | - | - | TBBD |
Konstruktion
N80 Falster og N83 Sjælland blev bygget på Nakskov Skibsværft, N81 Fyen, N82 Møen og N108 (senere N110) Nusret på Frederikshavn Værft og Flydedok A/S.
Kilder
Flådens Historie: Falster-klassen Arkiveret 16. april 2008 hos Wayback Machine
ACP113(AD) 1996 Arkiveret 22. februar 2012 hos Wayback Machine
Nusret-klassen
