Falster-klassen

Falster-klassen var minelæggere specielt bygget til udlægning af mange søminer. Der blev bygget fire næsten ens minelæggere til Søværnet og en tilsvarende enhed til den tyrkiske flåde.

Falster-klassen
Klasseoversigt
Type	Minelægger
Tidligere bruger(e)	Søværnet Türk Deniz Kuvvetleri
Værft	Nakskov Skibsværft samt Frederikshavn Værft og Flydedok
Byggeperiode	1961 – 1964
Byggede enheder	5
Udgåede enheder	5
Tekniske data
Deplacement	1.991 tons
Længde	77,00 meter
Bredde	12,80 meter
Dybgang	3,70 meter
Fremdrift	2 General Motors dieselmotorer 4.000 hk
Fart	17 knob
Rækkevidde	5.820 sømil
Besætning	74 mand
Soft kill-udstyr	4× Terma DL-6T chaffsystem
Artilleri	2× dobbeltløbet 76 mm M/60 kanoner (til 1995) 1× dobbeltløbet 76 mm M/60 maskinkanon (fra 1995)
Småvåben	4× 7,62 mm M/62 lette maskingeværer 4× 20 mm M/42 Oerlikon maskinkanoner (fra '86 til '94)
Missiler	3× Stinger Lv M/93 (fra 1995) deraf 2 stk fast monteret i M/00 dobbeltaffutage i stedet for agterpjecen
Miner	300-400 afhængig af typen

Minelæggerne af Falster-klassen havde til primæropgave at udlægge selvvirkende minefelter, dels i forbindelse med antiinvasionsforsvaret af Danmark, dels som spærring af gennemsejlingsfarvandene. Minelæggerne af Falster-klassen kunne medtage omkring 300 selvvirkende miner ad gangen, og de kunne laste miner i en hvilken som helst havn på ganske få timer. For ombordtagning af disse og andet grej anvendte skibet fire hydrauliske kraner, der hver havde en løfteevne på op til 2 tons. Til minelægning var skibet på minedækket udstyret med fire skinnebaner og apparatur til såvel automatisk som manuel udlægning af både kontakt- og afstandsminer. I løbet af 24 timer kunne to minelæggere af Falster-klassen lukke de danske gennemsejlingsfarvande Storebælt, Lillebælt og Øresund.

Oprindeligt var Falster-klassen udstyret med 2 pjecer med dobbeltløbede 76 mm kanoner, først dog uden skjold,. Det agterste kanontårn blev dog fjernet i 1993-94 for at give plads til et Stingerbatteri