Lindormen-klassen
Lindormen-klassen er en klasse af mindre kabelminelæggere, der gjorde tjeneste i Søværnet. Skibene kunne lægge et såkaldt kabelkontrolleret minefelt. Kabelkontrollerede minefelter kræver udover miner også specialister og kabellast om bord. Alle miner har ledninger, der splejses sammen i kontrolbokse, som typisk sættes i land, hvorefter minefeltet kan aktiveres/deaktiveres efter behov. Kontrolstationen kan være placeret i et hus eller anden position i land eller i et mindre fartøj til søs.
| Lindormen-klassen | |
|---|---|
![]() Det estiske dykkerskib EML Tasuja (A432), tidligere HDMS Lindormen (N43) | |
| Klasseoversigt | |
| Type | Minelægger |
| Tidligere bruger(e) |
|
| Bruger(e) |
|
| Værft | Svendborg Værft |
| Byggeperiode | 1977 – 1978 |
| Byggede enheder | 2 |
| Operative enheder | 1 |
| Udgåede enheder | 1 |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 577 tons |
| Længde | 44,50 meter |
| Bredde | 9,00 meter |
| Dybgang | 2,60 meter |
| Fremdrift | 2× Frichs dieselmotorer hver på 800 Hk |
| Fart | 14 knob |
| Besætning | 27 mand |
| Artilleri | 3× 20 mm maskinkanoner |
| Missiler | 2× Stinger |
| Miner | 50× kabelminer |
| Mindre både om bord | 2× RHIB |
Begge minelæggere blev i forbindelse med forsvarsforliget i 2004 udfaset. Lindormen-klassen var dermed de sidste egentlige minelæggere i det danske søværn. Klassen var oprindeligt bevæbnet med 3 stk. 20 mm kanoner som blev udskiftet med 3 FIM-92 Stinger batterier i 1997.
N43 Lindormen blev overdraget til den estiske flåde den 12. april 2006, hvor den fik navnet A432 Tasuja.[1]
Lindormen er det mest, anvende navn i den danske flåde ca. 17 skibe har haft dette navn, i form af Lindormen eller Ormen. Navnet hentyder til "Midgårsormen" Det første skib, man kender med dette navn er langskibet "Ormen Hin Lange" ca. 1002.
N 43 Lindormen var Adopteret af Aabenraa den. 18. august 1978. N 44 Lossen var Adopteret af Sønderborg den. 18. august 1978.
| Pnt. | Navn | Kølen lagt | Søsat | Indgået | Navngivet af | Skæbne | Kaldesignal |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| N43 | Lindormen | 2. februar 1977 | 7. juni 1977 | 14. juni 1978 | H.K.H Arveprinsesse Caroline Mathilde | Udfaset 22. oktober 2004, overdraget til Estland den 12. april 2006 med navnet Tasuja | OVKH |
| N44 | Lossen | 9. juni 1977 | 9. september 1977 | 24. juni 1978 | H.K.H Prinsesse Bekedikte | Udfaset 22. oktober 2004 | OVKI |


Referencer, kilder og eksterne links
- Flådens historie: Lindormen-klassen
- Futura-dtp: Danmarks flåde Arkiveret 1. december 2008 hos Wayback Machine
- Vaabenskjolde.dk Arkiveret 2. januar 2010 hos Wayback Machine
