Frank Rühle

Rühle var en del af en stærk firer uden styrmand fra SC Einheit Dresden, der i en årrække var ubesejret på den internationale roscene. Sammen med Dieter Schubert, Frank Forberger og Dieter Grahn vandt han sin første internationale titel for DDR i 1966, da det blev til VM-guld, hvilket blev fulgt op med EM-guld året efter.[1]

Deres første OL var i 1968 i Mexico City, hvor de var storfavoritter. De vandt ikke overraskende deres indledende heat, og i finalen var de næsten to et halvt sekund foran nærmeste konkurrenter, som var Ungarn, mens Italien vandt bronze.[2] Ved disse lege var Schubert den østtyske flagbærer ved afslutningsceremonien.[1]

De blev derpå verdensmestre i 1970 og europamestre i 1971.[1]

Ved OL 1972 var de igen store favoritter. De vandt da også deres indledende heat, selv om de ikke havde hurtigste tid, og i semifinalen blev de besejret af New Zealand. I finalen satte de dog streg under deres klasse og vandt endnu en guldmedalje, mens New Zealand sikrede sig sølvet og Vesttyskland bronzen.[3]

Derudover vandt Dresden-fireren seks østtyske mesterskaber (1965-1968 og 1970-1971), og Rühle blev desuden østtysk mester i otter i 1968.[1]

Rühle spillede håndbold som ung, inden han satsede på roning.[1]

Han studerede idræt ved DHfK Leipzig og blev senere forbundstræner for det østtyske roforbund. Efter den tyske genforening blev han ikke ansat i det tyske roforbund, og i stedet blev han ejer af en fabrik, der fremstillede sportsbeklædning.[1]