Tom James
Thomas "Tom" James (MBE) (født 11. marts 1984 i Cardiff, Wales) er en walisisk tidligere roer og dobbelt olympisk guldvinder.
| Tom James | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
11. marts 1984 (40 år) Cardiff, Storbritannien |
| Bopæl |
Henley-on-Thames |
| Højde |
190 cm |
| Vægt |
85 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Trinity Hall |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 2012 - mændenes firer uden styrmand, roning ved sommer-OL 2004 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 2008 - mændenes firer uden styrmand |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Member of the Order of the British Empire |
|
Information med symbolet | |
Karriere
James studerede på University of Cambridge, og var hele fire gange, i 2003, 2005, 2006 og 2007, med i traditionsrige Oxford vs. Cambridge Boat Race på Themsen. Én gang, i 2007, blev det til sejr.
Som 24-årig vandt James en guldmedalje ved OL 2008 i Beijing, som del af den britiske firer uden styrmand. Bådens øvrige besætning var Steve Williams, Pete Reed og Andrew Triggs Hodge. Fire år senere, ved OL 2012 i London, vandt han sin anden guldmedalje i disciplinen, denne gang sammen med Triggs Hodge, Reed og Alex Gregory.[1] Han deltog også ved OL 2004 i Athen, hvor han var en del af den britiske otter, der ikke nåede finalen.
James vandt desuden tre VM-medaljer, en guldmedalje i firer uden styrmand i 2011 og to bronzemedaljer i otter i henholdsvis 2003 og 2007.[2]
Efter sin OL-guldmedalje i 2012 annoncerede James sit karrierestop.[3]
Resultater
OL-medaljer
- 2008:
Guld i firer uden styrmand - 2012:
Guld i firer uden styrmand
VM-medaljer
- VM i roning 2011:
Guld i firer uden styrmand - VM i roning 2003:
Bronze i otter - VM i roning 2007:
Bronze i otter
Referencer
- "Sportsreference.com: Tom James". Arkiveret fra originalen 13. december 2012. Hentet 2019-09-14. (engelsk)
- "Worldrowing.com: Tom James". Hentet 2019-09-14. (engelsk)
- "BBC: Tom James: Double Olympic rowing champion retires". 2013-11-28. (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Tom James' profil på Olympics.com (engelsk)
- Tom James' profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Tom James' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Tom James' profil på Olympedia (engelsk)
- Tom James' profil hos Storbritanniens Olympiske Komité (engelsk)
- Tom James' profil på FISA (engelsk)
