Heidi Herløw
Heidi Svelmøe Herløw, også kendt som Heidi, er en dansk sangerinde og sangskriver. Hun er bedst kendt for sin deltagelse i X Factor 2008 hvor hun endte på en tredjeplads. Efterfølgende fik hun pladekontrakt med Universal og udgav albummet AudioBallerina (2008), der var blevet til i tæt samarbejde med hendes X Factor-mentor Thomas Blachman og producer og komponist Kasper Winding. Heidis andet studiealbum, Talisman, udkom i 2011.
| Heidi Herløw | |
|---|---|
| Født |
Heidi Svelmøe Herløw 1984 |
| Genre | Pop |
| Beskæftigelse | Sangerinde, sangskriver |
| Aktive år | 2008–nu |
| Pladeselskab |
Playground (2010–nu) Universal (2008–2009) |
Heidi i X Factor (2008–2009)
Efter tidligere at have deltaget i sangkonkurrencen Stjerne for en aften på DR1 i 2003, deltog Heidi i første sæson af X Factor i 2008. Hendes mentor var jazztrommeslager og komponist Thomas Blachman. Hun gjorde sig især bemærket da hun under bootcampen fik Blachman til at græde mens hun sang sit eget nummer "Sometimes".[1] Heidi nåede til semifinalen, hvor hun kom på en tredjeplads. Efter showet havde Sony Music førsteret til at skrive kontrakt med Heidi, men i maj 2008 faldt valget i stedet på Universal, ifølge Thomas Blachmann fordi forhandlingerne med Sony blev trukket i langdrag.[2] Den 15. oktober 2008 udgav Heidi sit debutalbum, AudioBallerina, der var skrevet og produceret af Kasper Winding og Thomas Blachman . Heidi havde desuden skrevet syv ud af ti numre på albummet, heriblandt førstesinglen "Switch" der udkom i slutningen af juli 2008.[3] Albummet og singlen "Switch" er begge efterfølgende blevet certificeret guld for 15.000 solgte eksemplarer hver.[4]
| Uge | Tema | Sang | Original kunstner | Resultat |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Hits fra Tjeklisten | "Whispering at the Top of My Lungs" | Tim Christensen | Gik videre |
| 2 | Filmhits | "Calling You" | Javetta Steele | Gik videre |
| 3 | Disco | "All Around the World" | Lisa Stansfield | Gik videre |
| 4 | Syng Dansk | "Verden er i farver" | Lis Sørensen | Gik videre |
| 5 | Bigband | "Walk Away" | Christina Aguilera | Gik videre |
| 6 | Anne Linnet og Elvis Presley | "Det er ikke det du siger" | Anne Linnet Band | Gik videre |
| "A Little Less Conversation" | Elvis Presley | |||
| 7 | James Blunt og frit valg hos dommerne | "You're Beautiful" | James Blunt | Stemt ud |
| "Why" | Annie Lennox |
Efter X Factor (2010–nu)
I 2010 skrev Heidi kontrakt med Playground Music og den 29. november udkom singlen "Angerholic",[5] som forløber for hendes andet studiealbum, Talisman, der udkom den 30. maj 2011.[6] I mellemtiden udkom Ep'en Heidi Herløw den 4. marts 2011,[6] samme dag som Heidi optrådte med "Angerholic" i det fjerde liveshow af X Factor 2011.[7] Ep'en indeholder fire nye sange, heriblandt en duet med Tim Christensen på "Shame on Us", der oprindeligt er sunget af amerikanske Jonatha Brooke.[6]
Diskografi
Studiealbum
- AudioBallerina (2008)
- Talisman (2011)
Ep'er
- Heidi Herløw (2011)
Kilder
- Vendius, Trine (7. februar 2008). ""X FACTOR"-HEIDI: JEG ER MEGET FØLSOM". Se og Hør. Hentet 5. marts 2011. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Johansson, Susanne (29. maj 2008). "Heidi har fået sin pladekontrakt". B.T. Hentet 5. marts 2011.
- Erin-Madsen, Christian (30. august 2008). "X Factor-Heidi klar med album". Gaffa. Arkiveret fra originalen 28. maj 2010. Hentet 5. marts 2011.
- "Guld og platin 2009". IFPI Danmark. Hentet 5. marts 2011.
- Svidt, Ole Rosenstand (26. november 2010). "X Factor-Heidi er tilbage". Gaffa. Hentet 5. marts 2011.
- Svidt, Ole Rosenstand (3. marts 2011). "Heidi Herløw klar med ep og har album på vej". Gaffa. Hentet 5. marts 2011.
- Dinesen, Lars (4. marts 2011). "Heidi tilbage i X Factor". B.T. Hentet 5. marts 2011.
Eksterne henvisninger
- Heidi Herløw på Internet Movie Database (engelsk)
- Heidi Herløw på Myspace
| | Spire Denne danske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |