Hermann Staudinger

Hermann Staudinger (født 23. marts 1881, død 8. september 1965) var en tysk kemiker, der demonstrerede eksistensen af makromolekyler, hvilket han karakteriserede som polymerer. Han modtog nobelprisen i kemi for sit arbejde i 1953. Han er også kendt for at have opdaget ketener og for Staudingerreaktionen.[2]

Hermann Staudinger
Personlig information
Født 23. marts 1881(1881-03-23)
Worms, Storhertugdømmet Hessen, Det Tyske Kejserrige
Død 8. september 1965 (84 år)
Freiburg, Vesttyskland
Ægtefæller Magda Staudinger,
Dora Staudinger[1] (1906-1926) Rediger på Wikidata
Barn Hansjürgen Staudinger Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Akademisk vejleder Daniel Vorländer
Medlem af Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der Wissenschaften,
Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1929) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, kemiker, ingeniør Rediger på Wikidata
Forsknings­område Kemi
Arbejdsgiver Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Freiburgs Universitet, Strasbourgs Universitet, Karlsruher Institut für Technologie Rediger på Wikidata
Arbejdssted Université de Strasbourg, Karlsruher Institut für Technologie, Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Albert-Ludwigs-Universität Freiburg
Elever Lavoslav Ružička Rediger på Wikidata
Betydningsfulde elever Lavoslav Ružička
Kendt for Polymerkemi
Nomineringer og priser
Udmærkelser Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland,
Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden,
Emil-Fischer-medalje (1930),
Fresenius-prisen (1930),
Rudolf-Diesel-medaljen med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris   Kemi 1953
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Referencer
  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Staudinger, H.; Meyer, J. (1919). "Über neue organische Phosphorverbindungen III. Phosphinmethylenderivate und Phosphinimine". Helv. Chim. Acta. 2 (1): 635-646. doi:10.1002/hlca.19190020164.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.