Jennifer Doudna

Jennifer Anne Doudna (født 19. februar 1964)[1] er en amerikansk biokemiker, der er kendt for sit pionérarbejde med CRISPR-genmodificering.[2] Hun er en Li Ka Shing Chancellor Chair Professor på Department of Chemistry and the Department of Molecular and Cell Biology ved University of California, Berkeley.[3]

Jennifer Doudna
2016
Personlig information
Født	Jennifer Anne Doudna 19. februar 1964 (60 år) Washington D.C., District of Columbia, USA
Nationalitet	USA
Bopæl	Hilo
Ægtefælle	Jamie H. D. Cate
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Harvard Universitet (til 1989), Hilo High School, Pomona College (til 1985)
Elev af	Jack W. Szostak
Tilknyttet	University of California, Berkeley
Medlem af	Royal Society (fra 2016), National Academy of Sciences (fra 2002), National Academy of Medicine, American Academy of Arts and Sciences, Pavelige Videnskabsakademi (fra 2021)
Beskæftigelse	Kristallograf, molekylærbiolog, universitetsunderviser, biokemiker, kemiker
Fagområde	Transskription, RNA-interferens, Ribosom, Hepatitis C-virus, biokemi med flere
Deltog i	World Economic Forum åresmøde 2015, World Economic Forum årsmøde 2016
Arbejdsgiver	University of California, San Francisco, Howard Hughes Medical Institute, University of California, Berkeley (fra 2002), Yale University (1994-2002)
Påvirket af	Jack W. Szostak, Thomas Cech, Corwin Hansch, Sharon Panasenko
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Vanderbilt-prisen for Biomedicinsk videnskab (2020), Gairdner Foundation International-prisen (2016), Tang-prisen (2016), Packard Fellowship for Science and Engineering (1996), Croonian Medal and Lecture (2018) med flere
Nobelpris	Nobelprisen i kemi 2020
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Doudna har bidraget med grundlæggende viden inden for biokemi og genetik, og hun har modtaget en række prestigefyldte priser og medlemskaber i videnskabsakademier, inklusive nobelprisen i kemi i 2020[4], 2000 Alan T. Waterman Award for hende forskning i et ribozym struktur baseret på røntgenkrystallografi,[5] og 2015 Breakthrough Prize in Life Sciences for CRISPR-Cas9 genommodificeringsteknologien (med Emmanuelle Charpentier).[6] Hun har modtaget Gruber Prize in Genetics (2015),[7] Canada Gairdner International Award (2016),[8] og Japan Prize (2017).[9] I 2020 modtog Doudna nobelprisen i kemi sammen med Emmanuelle Charpentier "for udviklingen af metoder til genmodificering".[10]