Joachim von Ribbentrop
Ullrich Friedrich Willy Joachim Ribbentrop fra 1925 von Ribbentrop (30. april 1893 – 16. oktober 1946) var en indflydelsesrig politiker i det nazistiske Tyskland fra 1932 til 1945 og rigets udenrigsminister fra 1938 til 1945.
| Joachim von Ribbentrop | |
|---|---|
![]()  | |
| Tysklands udenrigsminister | |
| 
Embedsperiode 4. februar 1938 – 20. april 1945  | |
| Kansler | Adolf Hitler | 
| Foregående | Konstantin von Neurath | 
| Efterfulgt af | Arthur Seyss-Inquart | 
| Personlige detaljer | |
| Født | 
30. april 1893 Wesel, Tyske Kejserrige  | 
| Død | 
16. oktober 1946 (53 år) Nürnberg, Tyskland  | 
| Dødsårsag | Hængning | 
| Gravsted | Wenzbach | 
| Fulde navn | Ullrich Friedrich Willy Joachim Ribbentrop | 
| Nationalitet | Tysker | 
| Politisk parti | Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP) | 
| Ægtefælle(r) | Anna Elisabeth Henkell | 
| Børn | 5 | 
| Mor | Johanne Sophie Hertwig[1] | 
| Far | Richard Ribbentrop[2] | 
| Uddannelsessted | Lycée Fabert | 
| Underskrift | 
 | 
| 
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Liv og karriere
    
I sin ungdom tilbragte Ribbentrop 1910 – 1914 i Canada som importør af tyske vine. Han gjorde sig gældende på det canadiske ishockeylandshold[3].
Ribbentrop indgik i 1920 ægteskab med Anna Elisabeth (Annelies) Henkell, der var datter af sektfabrikant Otto Henkell (1869-1929). Han var firmaet Henkell & Co.'s repræsentant i Berlin.
Von Ribbentrop blev medlem af NSDAP i 1932 og ydede gennem sine omfattende kontakter til indflydelsesrige kredse Adolf Hitler store tjenester, som lettede magtovertagelsen i 1933.
Den sprogkyndige von Ribbentrop blev til sin skuffelse ikke straks udenrigsminister, men tjente først Hitler som særlig udenrigspolitisk rådgiver og fra 1936 som ambassadør i London. Først i 1938 blev han udenrigsminister.
Efter flere måneders hemmelige forhandlinger kunne han – til verdens store overraskelse – den 23. august 1939 i Moskva underskrive Ribbentrop-Molotov-pagten, der aftalte en deling af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen og sovjetisk neutralitet i tilfælde af krig i Vesteuropa.
Efter krigsudbruddet den 1. september 1939 mindskedes von Ribbentrops indflydelse. Nu var det generalerne, Hitler talte med. For at indynde sig indsatte von Ribbentrop SS-folk på centrale poster i udenrigsministeriet.
Ribbentrop blev ved krigens slutning afskediget af Hitlers efterfølger, storadmiral Karl Dönitz.
Efter krigen blev han af de allierede anklaget ved Nürnbergprocessen for fire punkter:
- Forbrydelser mod freden.
 - Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
 - Krigsforbrydelser.
 - Forbrydelser mod menneskeheden.
 
Han blev idømt dødsstraf og hængt d. 16. oktober 1946. Hans sidste ord var "Gud bevare Tyskland".
Ordener
    
Ribbentrop blev udnævnt til Storkorsridder af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter 1941. I 1946 blev han slettet af riddernes tal ved kongelig resolution. Han fik aldrig lavet et våbenskjold.[4]
Referencer
    
- Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
 - Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
 - Deutsches Historisches Museum: Joachim von Ribbentrop
 - Hermann Göring fik tildelt Storkorset
 
Eksterne henvisninger
    
|   | Søsterprojekter med yderligere information:
  | 

.svg.png.webp)