Oskar Fischer

Oskar Fischer (født 19. marts 1923 i Aš, i Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet, død 2. april 2020 i Berlin[1]) var en tysk politiker, der var udenrigsminister i DDR fra 1975 til 1990.[2][3][4]

Oskar Fischer
Personlige detaljer
Født	19. marts 1923 Aš, Tjekkoslovakiet
Død	2. april 2020 (97 år) Berlin, Tyskland
Politisk parti	Sozialistische Einheitspartei Deutschlands
Uddannelses­sted	Højskolen under SUKP's centralkomite
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Fischer fungerede som DDR's ambassadør i Bulgarien i fire år.[5] Han var vice-udenrigsminister i DDR fra 1965 til 1975.[5][6] Han blev udpeget som medlem af centralkomitéen i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) i 1971[5][7] og blev den 3. marts 1975 udpeget som landets udenrigsminister.[8] Fischer afløste som udenrigsminister Otto Winzer, der fratrådte grundet helbredsproblemer.[7]

Oscar Fischer var det første regeringsmedlem fra DDR, der besøgte en pave, da han i 1978 aflagde visit hos Pave Johannes Paul 2. i Vatikanet.[9] Fischer besøgte også en række andre europæiske stater, herunder Danmark, Holland og Østrig.[10]

Oscar Fischer var i Danmark den 7. og 8. januar 1981[11] og igen den 6. oktober 1988, hvor han i Københavns lufthavn mødtes med daværende danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i anledning af, at 18 østtyskere, der var mødt op på den danske ambassade i Berlin for at opnå udrejsetilladelse, efter dansk opfordring var blevet fjernet af østtysk politi.[12]

Fischer var udenrigsminister indtil den 12. april 1990, hvor Hans Modrows socialistiske regering måtte gå af.[13]

I begyndelsen af 2000'erne fungerede Fischer som en af den socialistiske politiker Gabriele Zimmers rådgivere.[14]