Junior-VM i håndbold 2011 (mænd)

Slutrunden blev afviklet i og omkring Thessaloniki, Grækenland. Grækenland var junior-VM-værtsland for anden gang – første gang var i 1991. Kampene blev afviklet i fire arenaer:

Asiens tre deltagere blev fundet ved det asiatiske juniormesterskab, som blev afviklet i Teheran, Iran den 23. juli – 1. august 2010. De tre bedst placerede hold ved mesterskabet, Qatar, Sydkorea og Iran, kvalificerede sig til VM-slutrunden.

I Afrika gjaldt juniorafrikamesterskabet 2010 som kvalifikation. Mesterskabet blev afholdt i Libreville, Gabon i perioden 31. juli – 8. august 2010, og de fire VM-pladser gik til de fire bedst placerede hold ved mesterskabet: Egypten, Tunesien, Algeriet og Benin.

Fra Europa var Grækenland som værtsland automatisk kvalificeret. De to bedste hold fra U.20-EM 2010 (Danmark og Portugal) kvalificerede sig direkte til slutrunden. Derudover skulle der findes yderligere otte europæiske hold, og EHF afviklede sin kvalifikationsturnering den 7. – 9. januar 2011. De otte hold, der kvalificerede sig til slutrunden, blev Serbien, Slovenien, Spanien, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn og Rusland.[2]

I Panamerika talte juniorpanamerikamesterskabet, som blev afholdt i Brasilia, Brasilien den 17. – 21. april 2011 som kvalifikationsstævne. Kun fem nationer deltog, og det betød, at alle fem hold, Argentina, Brasilien, Canada, Chile og Uruguay, kvalificerede sig til slutrunden i Grækenland.[3] Efterfølgende meldte Uruguay imidlertid afbud, og den ledige plads blev overtaget af Venezuela, som var førstereserve i PATHF.[4]

Endelig var Oceanien blevet tildelt én plads ved VM-slutrunden, men kontinentet valgte ikke at tilmelde noget hold, og den ledige plads gik i stedet til Norge, der var førstereserve i Europa.[5]

Lodtrækningen til gruppeinddelingen i den indledende runde blev foretaget den 16. april 2011 i Thessaloniki. Inden lodtrækningen var holdene blev fordelt i seks seedningslag – dog var de panamerikanske hold endnu ikke fundet, da lodtrækningen fandt sted.

Seedningslag 1 Danmark Portugal Slovenien Egypten

Seedningslag 2 Tyskland Sverige Frankrig Panamerika 1

Seedningslag 3 Spanien Serbien Panamerika 2 Grækenland

Seedningslag 4 Rusland Tunesien Qatar Panamerika 3

Seedningslag 5 Ungarn Sydkorea Algeriet Panamerika 4

Seedningslag 6 Norge Panamerika 5 Benin Iran

Lodtrækningen resulterede i følgende gruppesammensætning efter at de panamerikanske deltagere var fundet.[6]

Gruppe A Slovenien Frankrig Serbien Tunesien Chile Norge

Gruppe B Danmark Argentina Grækenland Qatar Algeriet Uruguay

Gruppe C Egypten Tyskland Brasilien Rusland Sydkorea Benin

Gruppe D Portugal Sverige Spanien Canada Ungarn Iran

Efterfølgende meldte Uruguay som nævnt afbud, og den ledige plads i gruppe B blev overtaget af Venezuela.[4] IHF offentliggjorde programmet for slutrunden den 21. juli 2011.[7]

De 24 hold var inddelt i fire grupper med seks hold i hver. I hver gruppe spillede de seks hold alle-mod-alle, og de fire bedste hold fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. Holdene, der sluttede som nr. 5 eller 6 i hver gruppe, spillede videre i placeringsrunden om 17.- til 24.-pladserne.

Seksten hold var gået videre til ottendedelsfinalerne fra den indledende runde, og herfra blev turneringen afviklet som en ren cupturnering. Taberne i ottendedelsfinalerne gik videre til placeringskampene om 9.- til 16.-pladsen, taberne i kvartfinalerne spillede videre om 5.- til 8.-pladsen, mens taberne i semifinalerne spillede om bronzemedaljerne i bronzekampen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Ottendedelsfinaler 24.7. 13:00 Spanien – Brasilien 39–24 19-10 Tyskland – Iran 36–29 16-14 15:30 Slovenien – Qatar 38–35[8] 17-14 Frankrig – Algeriet 32–26 17-80 18:00 Sverige – Rusland 40–39[9] 16-17 Egypten – Portugal 30–29 13-17 20:30 Danmark – Norge 35–30 20-13 Grækenland – Tunesien 21–24 13-13 Kvartfinaler 26.7. 18:00 Danmark – Sverige 28–27 17-17 Tunesien – Spanien 31–30 13-15 20:30 Egypten – Slovenien 26–21 12-10 Frankrig – Tyskland 23–28 12-12 Semifinaler 28.7. 18:00 Danmark – Tunesien 35–21 20-13 20:30 Egypten – Tyskland 24–25 11-14 Bronzekamp 30.7. 18:00 Tunesien – Egypten 24–18 14-80 Finale 30.7. 20:30 Danmark – Tyskland 18–27 10-13

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale                               Danmark 35     Norge 30       Danmark 28     Sverige 40     Sverige 27     Rusland 39         Danmark 35     Spanien 39         Tunesien 21     Brasilien 24       Spanien 30   Grækenland 21     Tunesien 31     Tunesien 24         Danmark 18   Algeriet 26         Tyskland 27   Frankrig 32       Frankrig 23     Iran 29     Tyskland 28     Tyskland 36         Tyskland 25   Portugal 29         Egypten 24     Egypten 30       Egypten 26   Qatar 35     Slovenien 21     Slovenien 38

Placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der blev slået ud i kvartfinalerne. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 5.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Semifinaler 27.7. 18:00 Sverige – Spanien 26–28 12-90 20:30 Slovenien – Frankrig 29–30 16-16 Kamp om 7.-pladsen 28.7. 16:00 Sverige – Slovenien 27–24 12-90 Kamp om 5.-pladsen 28.7. 18:00 Spanien – Frankrig 29–28 15-11

Samlet rangering 5. Spanien 6. Frankrig 7. Sverige 8. Slovenien

Placeringskampene om 9.- til 16.-pladsen havde deltagelse af de otte hold, der blev slået ud i ottendedelsfinalerne. Holdene mødtes først i fire kvartfinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampene om 9.- til 12.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 13.- til 16.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Kvartfinaler 25.7. 13:00 Norge – Rusland 41–40[10] 20-14 15:30 Algeriet – Iran 28–36 12-19 18:00 Portugal – Qatar 39–29 19-12 20:30 Grækenland – Brasilien 20–23 11-13 Semifinaler om 13.- til 16.-pladsen 27.7. 16:00 Qatar – Algeriet 21–22 12-11 20:30 Rusland – Grækenland 32–22 17-12 Semifinaler om 9.- til 12.-pladsen 27.7. 15:30 Portugal – Iran 37–33[11] 12-17 18:00 Norge – Brasilien 34–29 15-14 Kamp om 15.-pladsen 28.7. 15:30 Grækenland – Qatar 23–31 14-14 Kamp om 13.-pladsen 28.7. 14:00 Rusland – Algeriet 28–24 13-90 Kamp om 11.-pladsen 28.7. 13:30 Brasilien – Iran 22–21 13-90 Kamp om 9.-pladsen 28.7. 12:00 Norge – Portugal 37–41 13-19

Samlet rangering 9. Portugal 10. Norge 11. Brasilien 12. Iran 13. Rusland 14. Algeriet 15. Qatar 16. Grækenland

Placeringskampene om 17.- til 20.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på femtepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 17.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 19.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Semifinaler 24.7. 18:00 Serbien – Argentina 32–27 19-14 20:00 Sydkorea – Ungarn 31–34 13-18 Kamp om 19.-pladsen 25.7. 18:00 Argentina – Sydkorea 31–41 15-22 Kamp om 17.-pladsen 25.7. 20:00 Serbien – Ungarn 35–36[12] 14-18

Samlet rangering 17. Ungarn 18. Serbien 19. Sydkorea 20. Argentina

Placeringskampene om 21.- til 24.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på sjettepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 21.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 23.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Semifinaler 24.7. 14:00 Chile – Venezuela 28–24 13-10 16:00 Benin – Canada 22–23 12-12 Kamp om 23.-pladsen 25.7. 14:00 Venezuela – Benin 18–28 07-12 Kamp om 21.-pladsen 25.7. 16:00 Chile – Canada 27–26[13] 11-10

Samlet rangering 21. Chile 22. Canada 23. Benin 24. Venezuela

Position	Spiller
Målmand	Nils Dresrüsse
Venstre fløj	Oussama Boughanmi
Venstre back	Christian Dissinger
Playmaker	Mads Mevsah Larsen
Højre back	Andrej Bespalov
Højre fløj	Patrick Wiesmach Larsen
Stregspiller	Andreas Nilsson

Christian Dissinger blev kåret som mesterskabets mest værdifulde spiller.