Kasper Pedersen (fodboldspiller)
Kasper Pedersen (født 13. januar 1993) er en dansk fodboldspiller, der spiller i den norske Eliteserien klub Stabæk Fotball.
| Kasper Søndergaard Pedersen | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Kasper Søndergaard Pedersen | ||
| Født |
13. januar 1993 (31 år) Danmark | ||
| Højde | 185 cm | ||
| Position | Forsvar | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Stabæk | ||
| Nummer | 2 | ||
| Ungdom | |||
| Aabybro IF | |||
| Jetsmark IF | |||
| AaB | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2013–2021 | AaB | 144 | (13) |
| 2021 | Esbjerg FB | 12 | (1) |
| 2021– | Stabæk | 11 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. november 2021. † Kampe (mål). | |||
For alternative betydninger, se Kasper Pedersen. (Se også artikler, som begynder med Kasper Pedersen)
Karriere
Han startede sin fodboldkarriere i Aabybro IF, inden han skiftede til Jetsmark IF. Han skiftede som 12-årig til AaB.[1]
AaB
Han spillede frem til foråret 2013 på AaB's Danmarkseriemandskab.[2]
I foråret 2013 gjorde han sig bemærket ved at spille to kampe på AaB's førstehold i Superligaen mod Silkeborg IF og OB, uden at være på kontrakt i klubben, dvs. som amatørspiller. Pladsen i AaB's midterforsvar kom efter skader hos Rasmus Thelander og Thomas Augustinussen samt en karantæne til Kenneth Emil Petersen.[3] I sin første kamp spillede han i midterforsvaret med en anden debutant, Jakob Blåbjerg, der erstattede Lasse Nielsen,[4] som blev skadet under opvarmningen. Endnu mere spektatulært blev det, da Kasper Pedersen scorede sit første mål for AaB efter blot 2 minutter og 33 sekunders spil.[5]
Efter tre officielle optrædener på AaB's førstehold fik han den 7. maj 2013 en kontrakt med AaB.[2] Han forlængede den 2. juli 2015 sin kontrakt med fire år.[6][1]
Esbjerg fB
Den 15. januar 2021 blev det offentliggjort, at Kasper Pedersen skiftede til Esbjerg fB, hvor han skrev under på en aftale gældende frem til sommeren 2023.[7]
Allerede samme sommer fik han imidlertid ophævet sin kontrakt med Esbjerg efter gensidig overenskomst.[8] Efterfølgende kom det frem, at han i lighed med en stor del af holdets øvrige spillere var utilfreds med træner Peter Hyballa,[9] der senere sagde sin stilling op, blandt andet efter Pedersens og andre spilleres offentlige kritik.
Stabæk
Efter stoppet i Esbjerg fik Pedersen en kontrakt med norske Stabæk Fotball for to et halvt år.[10]
Karrierestatistik
Klub
Statistik korrekt pr. 23. februar 2019.[11]
| Klub | Sæson | Superliga | DBU Pokalen | EL Kvalifikation | Total | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Division | Kampe | Mål | Kampe | Mål | Kampe | Mål | Kampe | Mål | ||
| AaB | 2012-13 | Superliga | 3 | 1 | 0 | 0 | – | – | 3 | 1 |
| 2013–14 | Superliga | 3 | 1 | 3 | 0 | 1 | 0 | 7 | 1 | |
| 2014–15 | Superliga | 18 | 1 | 2 | 0 | – | – | 20 | 1 | |
| 2015–16 | Superliga | 27 | 1 | 6 | 1 | – | – | 33 | 2 | |
| 2016–17 | Superliga | 25 | 2 | 1 | 0 | – | – | 26 | 2 | |
| 2017–18 | Superliga | 27 | 3 | 2 | 0 | – | – | 29 | 2 | |
| 2018–19 | Superliga | 22 | 4 | 4 | 0 | – | – | 26 | 4 | |
| 2019–20 | Superliga | 18 | 0 | 1 | 0 | – | – | 19 | 9 | |
| 2020-21 | Superliga | 1 | 0 | 0 | 0 | – | – | 1 | 0 | |
| Esbjerg fB | 2020-21 | Superliga | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Karrieretotal | 144 | 13 | 16 | 1 | 1 | 0 | 136 | 12 | ||
Titler
Referencer
- "AaB forlænger med Kasper P." AaB. 2. juli 2015. Hentet 30. april 2017.
- "Kasper Pedersen på kontrakt i AaB". AaB. 7. maj 2013. Hentet 30. april 2017.
- "Amatør kan få debut for AaB i aften - Onside.dk". Arkiveret fra originalen 4. marts 2013. Hentet 7. marts 2013.
- AaB stiller med to debutanter - Sporten.dk
- Facts om Silkeborg IF – AaB: 3-2 - Indkast.dk
- Jesper Helmin (2. juli 2015). "AaB forlænger med Kasper Pedersen". bold.dk. Hentet 30. april 2017.
- Theis Fischer Brandt (15. januar 2021). "Kasper Pedersen skifter til Esbjerg fra AaB". bold.dk. Hentet 16. januar 2021.
- Margren, Sara (26. juli 2021), Esbjerg ophæver med Kasper Pedersen, bold.dk, hentet 16. august 2021
- Margren, Sara (27. juli 2021), Ophævet EfB'er: Stort set alle er imod Hyballa, bold.dk, hentet 16. august 2021
- Margren, Sara (28. juli 2021), Ophævet Esbjerg-forsvarer rykker til Norge, bold.dk, hentet 16. august 2021
- "Kasper Pedersen - Transfermarkt.com".
Eksterne henvisninger
- Kasper Pedersens spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Kasper Pedersens spillerprofil hos Norges fodboldforbund (norsk)
- Kasper Pedersens spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Kasper Pedersens profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Kasper Pedersens profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Kasper Pedersens spillerprofil på Soccerway (engelsk)
- Kasper Pedersens profil hos as.com (spansk)