Kasper Kusk

Kasper Kusk Vangsgaard (født 10. november 1991[1]) er en dansk venstrebenet fodboldspiller, der spiller for den danske superligaklub Silkeborg IF. Han har tidligere spillet for Aab, FC Twente og F.C. København.

Kasper Kusk
Personlig information
Fulde navn Kasper Kusk Vangsgaard
Født 10. november 1991 (32 år)
Aalborg, Danmark
Højde 1,80 m
Position Højre midtbane
Angriber
Klubinformation
Nuværende
Silkeborg IF
Nummer 7
Ungdom
0000-2005 Gug BK
2005-2010 AaB
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010–2014 AaB 80 (21)
2014-2015 Twente 10 (0)
2015–2018 FC København 67 (13)
2018-2022 AaB 140 (22)
2022- Silkeborg IF 25 (4)
Landshold
2010 Danmark U/20 3 (0)
2012 Danmark U/21 6 (0)
2013– Danmark Liga 2 (0)
2013– Danmark 7 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. oktober 2019.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 9. juni 2014

Klubkarriere

AaB

Hans fodboldopvækst er foregået i Gug Boldklub.[2] Han drog direkte fra Gug Boldklub til AaB. I AaB har han hovedsageligt fungeret som en højre kant, tidligere har han også spillet centralt på midtbanen. Kusk fik i sommeren 2011 forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2013 med AaB.[3] Den aftale blev i januar 2013 forlænget frem til den 30. juni 2015.[4] Kasper Kusk blev kåret som efterårets profil i 2013 af de 12 Superliga-trænere[5] - i et efterår, hvor han scorede ni mål og lavede 2 assist.

I februar 2014 åbnede DBU en sag mod Brøndby, da klubben havde forbrudt sig mod FIFAs regler samt superligaklubbernes interne kodeks ved at kontakte Kasper Kusk, før AaB, med henblik på et transferskifte.[6]. Sagen endte uden straf.[7]

FC Twente

Den 10. juni 2014 blev det bekræftet af præsidenten i FC Twente, Joop Munsterman, at de havde ytret ønske om køb af Kusk.[8] 15. juli samme år blev det officielt at FC Twente havde købt Kasper Kusk i AaB.[9] Opholdet i Twente blev aldrig rigtigt en succes, og under et år senere, blev det offentliggjort at han skiftede til FC København fra sommeren 2015.[10]

FC København

I sommeren 2015 blev det offentliggjort, at Kasper Kusk skiftede fra FC Twente til FC København.[11] Kasper Kusk fik sin debut for FC København den 16. juli 2015, hvor han scorede sit første mål for klubben i en kamp mod walisiske Newtown A.F.C. i kvalifikationskampen til UEFA Europa League 2015-16.[12][13]

Retur til AaB

Da FCK i januar 2018 forstærkede sig med Robert Skov og Viktor Fischer, der begge spiller på den offensive midtbane ligesom Kusk, valgte han at vende tilbage til sit udgangspunkt og skrev en femårig kontrakt med AaB.[14]

Landsholdskarriere

Den 12. marts 2013 blev Kusk for første gang udtaget til det danske landshold, da landtræner Morten Olsen udtog ham til VM-kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Bulgarien senere på måneden.[15] Inden udtagelsen til A-landsholdet, havde Kusk i januar 2013 været med ligalandsholdets tur til USA, hvor han overbeviste landstræneren om at han kunne bruges internationalt.[16]

Privat

Kasper Kusk er søn af tidligere fodboldspiller og -træner Søren Kusk.[17]

Titler

Referencer

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.