Leonel Sánchez
Leonel Guillermo Sánchez Lineros (født 25. april 1936 i Santiago, Chile, død 2. april 2022[1]) var en chilensk fodboldspiller (angriber) og -træner. Han spillede 85 kampe for Chiles landshold[2] og blev delt topscorer ved VM i 1962.
| Leonel Sánchez | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Leonel Guillermo Sánchez Lineros | ||
| Født |
25. april 1936 | ||
| Død |
2. april 2022 (85 år) Santiago de Chile, Chile | ||
| Højde | 174 cm. | ||
| Position | Angriber | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1953–1969 | Universidad de Chile | 411 | (366) |
| 1969–1970 | Colo-Colo | 31 | (2) |
| 1971–1972 | Palestino | 15 | (10) |
| 1972–1973 | Ferroviarios | 11 | (7) |
| Total | 469 | (411) | |
| Landshold | |||
| 1955–1968 | Chile | 85 | (27) |
| Træner for | |||
| 1985–1986 | Universidad de Chile | ||
| 1987 | Universidad de Chile | ||
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.
Information med symbolet † Kampe (mål). | |||
Aktiv karriere
Sánchez' karriere strakte sig over 20 år, og langt størstedelen blev tilbragt hos Universidad de Chile i fødebyen Santiago.[3] Her spillede han i hele 17 sæsoner og var med til at vinde seks chilenske mesterskaber. I 1969 valgte han at skifte til lokalrivalerne Colo-Colo, hvor han spillede to sæsoner.
Sánchez spillede desuden 85 kampe og scorede 27 mål for det chilenske landshold,[4]. Hans debutkamp blev spillet 19. september 1955 på udebane mod Brasilien, mens hans sidste optræden i landsholdstrøjen faldt 21. august 1968 i Lima, hvor modstanderen var Peru.
Sánchez var en del af det chilenske hold, der vandt bronze ved VM i 1962 på hjemmebane.[5] Her spillede han samtlige holdets seks kampe i turneringen. Undervejs scorede han fire mål, hvilket gjorde ham til delt topscorer i turneringen. Han var også med til VM i 1966 i England, hvor han spillede tre kampe.[6]
Trænerkarriere
Efter at have indstillet sin aktive karriere forsøgte Sánchez sig som træner. Han stod af to omgange i spidsen for sin gamle klub som aktiv, Universidad de Chile. Som træner lykkedes det ham dog ikke at føre holdet frem til nogen mesterskaber.
Referencer
- Leonel Sánchez, legend of La Roja and idol of the University of Chile, dies (engelsk), news.euro-24.com, 2. april 2022, hentet 2. april 2022 (Webside ikke længere tilgængelig)
- "RSSSF: Chile: Record International Players". Hentet 2014-07-25. (engelsk)
- "National-Football-Teams.com: Leonel Sánchez". Hentet 2014-07-26. (engelsk)
- "RSSSF: Léonel Sanchez". Hentet 2014-07-26. (engelsk)
- "RSSSF: 1962 World Cup". Hentet 2014-07-26. (engelsk)
- "RSSSF: 1966 World Cup". Hentet 2014-07-26. (engelsk)
