Just Fontaine
Just Fontaine (født 18. august 1933 i Marrakech, Fransk Marokko, død 1. marts 2023) var en fransk fodboldspiller af marokkansk afstamning, der spillede som angriber hos de franske klubber OGC Nice og Stade Reims, samt US Casablanca i Marokko. Han er verdensberømt som den spiller der har scoret flest mål nogensinde ved en enkelt VM-slutrunde, nemlig 13 mål under VM i 1958 i Sverige. Han er (til og med VM 2006) også den fjerdemest scorende spiller i VM-sammenhæng i alt, kun overgået af brasilianske Ronaldo (15 mål) og Gerd Müller (14 mål) og Miroslave Klose (16 mål) fra Tyskland.
| Just Fontaine | |||
|---|---|---|---|
![]()  | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Just Fontaine | ||
| Født | 
18. august 1933  | ||
| Død | 
28. februar 2023 (89 år)  Toulouse, Frankrig  | ||
| Højde | 174 cm. | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende  | Pensioneret | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† | 
| 1950-1953 | US Casablanca | ||
| 1953-1956 | OGC Nice | 69 | (44) | 
| 1956-1962 | Stade Reims | 131 | (122) | 
| Landshold | |||
| 1953-1960 | Frankrig | 21 | (30) | 
| 
 * Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. 
Information med symbolet † Kampe (mål).  | |||
Med OGC Nice og Stade Reims vandt Fontaine i alt fire franske mesterskaber og pokaltitler. I 1958 og 1960 blev han desuden topscorer i Ligue 1Han blev ligeledes topscorer i UEFA Europacup for Mesterhold 1958-59. Han blev i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien.
Efter sit karrierestop blev Fontaine træner, og stod blandt andet i spidsen for det franske landshold samt storklubben Paris Saint-Germain.
Landshold
    
Fontaine nåede i løbet af sin karriere at spille 21 kampe for Frankrigs landshold, hvori han scorede imponerende 30 mål. Han repræsenterede sit land i årene mellem 1953 og 1960, og på trods af sin enorme succes ved VM i 1958 var denne slutrunde den eneste han opnåede deltagelse i.
Titler
    
- 1954 med OGC Nice
 - 1958 med Stade Reims
 
Eksterne henvisninger
    
- Just Fontaines opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
 - Just Fontaines spillerprofil hos FIFA (engelsk)
 - Just Fontaines spillerprofil hos UEFA (engelsk)
 - Just Fontaines spillerprofil hos Frankrigs fodboldforbund (fransk)
 - Just Fontaines profil hos L’Équipe (fransk)
 - Just Fontaines profil hos EU-football.info (engelsk)
 - Just Fontaines spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
 - Just Fontaines trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
 - Just Fontaines spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
 - Just Fontaines profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
 
