Lydord
Lydord (sjældent Onomatopoietikon) er en betegnelse for et ord, som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er dyrelydene "muh" og "øf" onomatopoietika, ligesom "pip", "vov" eller "mæh"[1]. Desuden ses det i orddannelser såsom "plask", "splat" "bøvs" og "bang".[kilde mangler]
Onomatopoietikon
    
Et lydord kaldes sjældent [2] et Onomatopoietikon (flertal: Onomatopoietika), af græsk: onoma, "navn" eller "ord", og poiein, "skabe").[kilde mangler]
Spogenes oprindelse
    
Eksistensen af lydord har ofte været brugt som argument imod strukturalisme, der hævder at verbalsproget er tilfældigt konstrueret. Dette tilbagevises dog af Ferdinand de Saussure i hans tekst Lingvistikkens objekt.
Universalitet
    
Lydord er ikke universelle, men afhænger af sprog. Eksempelvis er lydordet for en kats lyd "miav" på dansk, "meow" på engelsk og "nyan" på japansk.
Referencer
    
- Lars Henriksen, "Er nogle sprog bedre end andre", i Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004
 - DDO: Lydord
 
Litteratur
    
- Saussure, Ferdinand: "Lingvistikkens objekt", Strukturalisme. En antologi, København 1970, s. 21
 - Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004