Mikael Antonsson
Mikael Antonsson (født 31. maj 1981 i Sillhövda) er en tidligere svensk fodboldspiller, der i dag er tilknyttet den danske superliga klub F.C. København som 'Football Operations Manager'. Som aktiv spiller i F.C. København opnåede Mikael Antonsson 194 kampe i alle turneringer.
| Mikael Antonsson | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Født |
31. maj 1981 (42 år) Sillhövda, Sverige | ||
| Statsborger |
Sverige | ||
| Højde | 189 cm | ||
| Position | Central forsvar | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | F.C. København | ||
| Nummer | 15 | ||
| Ungdom | |||
| 1989-1995 | AIK Sillhövda | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1995-1997 | Sillhövda AIK | 28 | (8) |
| 1997-2004 | IFK Göteborg | 51 | (0) |
| 2004-2006 | Austria Wien | 28 | (0) |
| 2006-2007 | Panathinaikos FC | 7 | (0) |
| 2007-2011 | F.C. København | 86 | (2) |
| 2011-2014 | Bologna FC 1909 | 89 | (0) |
| 2014-2018 | F.C. København | 1 | (0) |
| Landshold | |||
| 1996-1997 | Sverige U-16 | 18 | (2) |
| 1998-1999 | Sverige U-18 | 9 | (0) |
| 2002-2004 | Sverige U-21 | 20 | (1) |
| 2004-2015 | Sverige | 28 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 2. august 2014. † Kampe (mål). | |||
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Antonsson har tidligere bl.a. spillet for Bologna FC 1909, Panathinaikos FC, Austria Wien og IFK Göteborg.
Karriere
Han startede sin karriere i den lokale klub AIK Sillhövda, og efter 2 år som senior skiftede han til den svenske storklub IFK Göteborg, hvor han spillede indtil 2004, hvor han skrev kontrakt med Austria Wien. I januar 2006 skiftede Antonsson til den græske klub Panathinaikos FC på en to-årig kontrakt. Et halvt år før kontraktudløb skiftede han til FC København i sommeren 2007. Kontrakten med FC København udløb i sommeren 2011, hvorefter Antonsson skrev kontrakt med Bologna FC 1909. Ved udløbet af kontrakten i Bolagna indgik Antonsson i juli 2014 atter kontrakt med FC København.
Hans favoritposition er i det centrale forsvar, men han kan også spille højreback. Han er en hovedstødsstærk spiller.
FC København
Mikael Antonsson debuterede i juli 2007 for FC København og spillede en del kampe for klubben i efterårssæsosen 2007. Antonsson var dog plaget af skader en stor del af forårssæsonen 2008, og hjerteproblemer holdt ham ude i store dele af efterårssæsonen 2008. Han blev dog meldt klar i oktober 2008, og han opnåede efterfølgende flere kampe for FC København, hvor han blev stamspiller og opnåede 86 ligakampe. Herefter skiftede han til Bologna i den italienske Serie A.
Efter kontraktudløb i Bologna vendte Antonsson i juli 2014 tilbage til FCK, hvor han igen blev tildelt trøjenummer 15, som han havde spillet med under sit første ophold i klubben.
I slutningen af den aktive spillerkarriere blev Antonsson tilknyttet som assistenttræner i FCK. I sommeren 2018 efter afslutningen af spillerkarrieren skiftede han fra jobbet som assistenttræner til en rolle som Football Operations Manager.
Eksterne henvisninger
- Mikael Antonsson på fck.dk
- Mikael Antonssons spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Mikael Antonssons spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Mikael Antonssons profil hos EU-football.info (engelsk)
- Mikael Antonssons spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Mikael Antonssons trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Mikael Antonssons spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Mikael Antonssons profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Mikael Antonssons spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Mikael Antonssons profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Mikael Antonssons spillerprofil på Soccerway (engelsk)
| | Spire Denne biografi om en svensk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
