Pauleta
Pedro Miguel Carreiro Resendes (normalt bare kendt som Pauleta) (født 28. april 1973 i Ponta Delgada, Portugal) er en pensioneret portugisisk fodboldspiller, der spillede som angriber hos forskellige klubber i både sit hjemland, Spanien og Frankrig. Mest kendt er han for sine ophold hos de franske Ligue 1-klubber Girondins Bordeaux og Paris Saint-Germain. Derudover optrådte han blandt andet i Spanien for Deportivo La Coruña.
| Pauleta | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Pedro Miguel Carreiro Resendes | ||
| Født |
28. april 1973 (51 år) | ||
| Højde | 180 cm | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Talent chef for Portguals landshold | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1994-1995 | União Micaelense | 0 | (0) |
| 1995-1996 | GD Estoril-Praia | 30 | (19) |
| 1996-1998 | UD Salamanca | 71 | (34) |
| 1998-2000 | Deportivo La Coruña | 58 | (18) |
| 2000-2003 | Bordeaux | 98 | (65) |
| 2003-2008 | Paris Saint-Germain | 168 | (76) |
| Landshold | |||
| 1997-2006 | Portugal | 88 | (47) |
| Træner for | |||
| 2008-2010 | Paris Saint-Germain (talentspejder) | ||
| 2012- | Portugal (talent chef) | ||
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Pauleta nåede i sine otte sæsoner i Ligue 1 at blive ligaens topscorer hele tre gange, én gang for Girondins Bordeaux og to gange for Paris Saint-Germain. Med pariserne vandt han to gange, i 2004 og 2006 den franske pokalturnering Coupe de France. Under sit ophold hos Deportivo La Coruña blev han desuden spansk mester i år 2000.
Landshold
Pauleta nåede gennem sin karriere at spille hele 88 kampe og score 47 mål for Portugals landshold, som han i en periode desuden var anfører for. Han debuterede for sit land i august 1997 i et opgør mod Armenien. Siden da var han en del af den portugisiske trup til både EM i 2000, VM i 2002, EM i 2004 samt VM i 2006. Hans 47 landskampsmål gør ham til den mest scorende i landets historie sammen med den nuværende Portugal stjerne og verdens næst bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo.
