Præsidentvalg (USA)
Præsidentvalg i USA afgør, hvem der bliver landets præsident og vicepræsident. Præsidentvalget er indirekte, da de registrerede vælgere i hver delstat (samt Washington D.C.) stemmer om, hvem delstatens delegerede i valgmandskollegiet skal stemme på. Valgsystemet tager ikke højde for, hvor stor sejren bliver, dvs. at en stat tæller lige meget, om den vindes med 51 % af stemmerne, eller om den vindes med 100% af stemmerne, dog fordeles de delegerede anderledes i Maine og Nebraska. Hver delstat har et antal delegerede, som tilsvarer dens repræsentation i Kongressen (Washington D.C. har tre delegerede). Antal delegerede for hver stat bliver afgjort ud fra statens indbyggertal, da antallet af repræsentanter afgøres af indbyggertallet.
| Denne artikel er en del af en serie om | 
| Politik i USA | 
|---|
![]()  | 
| 
 Føderale regering  | 
| 
 Udøvende magt  | 
| 
 Lovgivende forsamling 
  | 
| 
 Politiske partier  | 
| 
 Valg  | 
| 
 Delstater  | 
| 
 Udenrigsrelationer 
  | 
| 
 | 
Der er 538 delegerede på valg ved hvert præsidentvalg (100 senatorer + 435 repræsentanter + 3 stemmer for Washington D.C.). Kandidaterne skal derfor have mindst 270 delegerede for at blive præsident.
Præsidentvalget holdes hvert fjerde år i år deleligt med 4, på den første tirsdag efter den første mandag i november. Præsidenten og vicepræsidenten vælges på en fælles kandidatliste. Præsidenten kan samlet være ved magten i 10 år, da personen kan genvælges én gang plus det er tilladt at have siddet som præsident i op til en halv periode inden man bliver valgt første gang hvis den tidligere præsident har måttet gå af før tid.


