Præsidentvalget i USA 1904

Præsidentvalget i USA 1904 var det 30. præsidentvalget, som blev afholdt tirsdag d. 8. november 1904. Den siddende republikanske præsident Theodore Roosevelt besejrede den demokratiske kandidat, Alton B. Parker. Roosevelts sejr gjorde ham til den første præsident, der steg til præsidentposten som følge af sin forgængers død, som derefter selv vandt en fuld periode.

Præsidentvalget i USA 1904

← 1900 8. november 1904 → 1908
Valgdeltagelse: 65,2% (8,0pp)
Nomineret		Theodore Roosevelt	Alton B. Parker
Parti		Republikanerne	Demokraterne
Hjemstat		New York	New York
Running mate		Charles W. Fairbanks	Henry G. Davis
Valgmænd		336	140
Delstater vundet		32	13
Stemmer		7.630.457	5.083.880
Procentdel		56,4%	37,6%
Kort over, hvem, der vandt hvilke delstater (blå=Parker, rød=Roosevelt)
Siddende præsident Theodore Roosevelt (Republikanerne) Valgt præsident Theodore Roosevelt (Republikanerne)

Roosevelt blev svoret ind som præsident i september 1901 efter mordet på hans forgænger, William McKinley. Efter senator Mark Hanna's død i februar 1904 stod Roosevelt over for lidt modstand ved det republikanske konvent i 1904. De konservative Bourbon-demokratere, som havde været allieret med den tidligere præsident Grover Cleveland, genvandt midlertidigt kontrollen over det demokratiske parti fra tilhængerne af William Jennings Bryan. Derved blev Alton B. Parker — chefdommer ved domstollen i New York — nomineret som demokraternes præsidentkandidat ved det demokratiske konvent i 1904. Parker sejrede ved konventets anden afstemning og besejrede avismagnat William Randolph Hearst.

Da der var lille forskel på kandidaternes politiske positioner, var kampagne i store træk baseret på kandidaternes personligheder; Demokraterne argumenterede for, at Roosevelt-præsidentskab havde været præget af "vilkårlighed" og "uregelmæssighed".[1] Republikanerne understregede Roosevelts succes i de udenrigspolitiske anliggender samt hans fasthed og bedrifter i forhold til bekæmpelsen af monopoler. Roosevelt besejrede let Parker og vandt alle amerikanske delstater med undtagelse af Sydstaterne. Parker mistede flere delstater, der var blevet vundet af Bryan i 1900, herunder hans hjemstat New York. To tredjepartiskandidater, Eugene V. Debs fra Socialistpartiet og Silas C. Swallow fra Forbudspartiet (engelsk: "Prohibition Party"), modtog hver over 1% af vælgerstemmerne. Roosevelts margin i forhold til vælgerstemmer på landsplan, på 18,8%, var den største siden James Monroes sejr i præsidentvalget i 1820. Med Roosevelts jordskredsejr blev han den første præsidentkandidat i amerikansk historie, der modtog mindst 300 valgmandsstemmer, hvor stemmerne ikke efterfølgende er blevet afvist.