Roger Milla
Albert Roger Mooh Miller (normalt bare kendt som Roger Milla) (født 20. maj 1952 i Yaoundé, Cameroun) er en tidligere camerounsk fodboldspiller, der igennem en over 30 år lang karriere spillede for adskillige klubber i både Afrika og Frankrig, men blev mest berømt som angriber på Camerouns landshold. Han blev i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien, og blev også i både 1976 og 1990 kåret til Årets spiller i Afrika.
| Roger Milla | |||
|---|---|---|---|
![]()  | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Albert Roger Mooh Miller | ||
| Født | 
20. maj 1952 (71 år) | ||
| Højde | 185 cm. | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende  | Pensioneret | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† | 
| 1965-1970 | Eclair de Douala | 61 | (6) | 
| 1971-1974 | Léopard de Douala | 117 | (89) | 
| 1974-1977 | Tonnerre Yaoundé | 87 | (69) | 
| 1977-1979 | Valenciennes FC | 28 | (6) | 
| 1979-1980 | AS Monaco | 17 | (2) | 
| 1980-1984 | SC Bastia | 113 | (35) | 
| 1984-1986 | AS Saint-Étienne | 59 | (31) | 
| 1986-1989 | Montpellier HSC | 95 | (37) | 
| 1989-1990 | JS Saint-Pierroise | ||
| 1990-1994 | Tonnerre Yaoundé | ||
| 1994-1996 | Pelita Jaya | ||
| Landshold | |||
| 1978-1994 | 
 | 102 | (28) | 
| 
 * Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål).  | |||
Klubkarriere
    
Efter at have startet sin klubkarriere i forskellige camerounske klubber prøvede Milla i 1977 lykken i europæisk fodbold, hvor han skrev kontrakt med franske Valenciennes FC. Hans to-årige ophold i klubben blev startskud til en lang karriere i Frankrig, der også bragte ham til AS Monaco, SC Bastia, AS Saint-Étienne samt Montpellier HSC. Med både Monaco og Bastia vandt han den franske pokalturnering Coupe de France.
I 1989 rejste Milla tilbage til afrikansk fodbold, hvor han spillede de følgende fem år, inden han sluttede sin karriere af i Indonesien.
Landshold
    
Milla nåede i løbet af sin karriere at spille hele 102 kampe og score 28 mål for Camerouns landshold, som repræsenterede holdet i årene mellem 1978 og 1994. Her førte han blandt andet holdet frem til sejr i African Nations Cup i både 1984 og 1988.
Mest berømt er Milla dog for sin deltagen ved VM i 1990 i Italien, hvor han som en af turnerings stjerner førte Cameroun frem til kvartfinalen i en alder af hele 38 år. Han scorede fire mål i turneringen, og blev kendt for sine jubelscener, der involverede en dans omkring banens hjørneflag.
Ved VM i 1994 i USA blev Milla sensationelt indkaldt til den camerounske trup i en alder af 42 år. I gruppekampen mod Rusland scorede han det enlige camerounske mål i et stort nederlag. Dermed besidder han to imponerende rekorder i VM-historien, da han både er den ældste spiller til at score, og til at deltage ved en VM-slutrunde. Rekorden som ældste spiller ved en VM-slutrunde, blev dog overgået ved slutrunden i 2014 af Colombias 43-årige målmand Faryd Mondragón, der blev skiftet ind i en kamp mod Japan.
Titler
    
    
Eksterne henvisninger
    
- Spillerinfo
 - Roger Millas opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
 - Roger Millas profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
 - Roger Millas profil på Olympedia (engelsk)
 - Roger Millas spillerprofil hos FIFA (engelsk)
 - Roger Millas spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
 - Roger Millas spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
 - Roger Millas profil på WorldFootball.net (engelsk)
 - Roger Millas profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
 - Roger Millas profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
 
