Simone Petersen
Simone Cathrine Petersen (født 28. august 1997[2] i Ringsted) er en dansk håndboldspiller, der spiller playmaker for danske Herning-Ikast Håndbold i Damehåndboldligaen og Danmarks kvindehåndboldlandshold. Hun har tidligere spillet for den tyske klub TuS Metzingen. Hun er gentagne gange betegnet som et stort talent.[2][3][4]
| Simone Petersen | |||
|---|---|---|---|
![]() Petersen i 2023 (nr. 17) | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Simone Cathrine Petersen[1] | ||
| Født |
28. august 1997 (26 år) Ringsted, Danmark | ||
| Statsborger | Dansker | ||
| Højde | 175 cm[1] | ||
| Klubinformation | |||
| Positioner | Playmaker[1] | ||
| Nuværende klub | Herning-Ikast Håndbold | ||
| Trøjenummer | 17 | ||
| Ungdom | |||
| TMS Ringsted | |||
| Ydun | |||
| Seniorkarriere1) | |||
| År | Hold | K | (M)* |
| 2015-2017 | FC Midtjylland | ||
| 2017-2019 | Aarhus United | ||
| 2019-2020 | TuS Metzingen | ||
| 2020- | Herning-Ikast Håndbold | ||
| Landshold2) | |||
| 2019- | Danmark | 51 | (80) |
|
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe opdateret pr. 18. december 2023. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). | |||
Karriere
Simone Petersen begyndte at spille håndbold i fødebyen Ringsted, og mens hun gik på Københavns Idrætsefterskole, spillede hun i den nærliggende klub Ydun. Derefter kom hun til FC Midtjylland, hvor hun gik på sportscollege sideløbende med håndboldspillet. Hun spillede primært på FCM's ungdomshold, men hun fik allerede som 17-årig debut på klubbens seniorelitehold. Sæsonen 2014-15 var stor for Simone Petersen, idet hun havde del i seks guldmedaljer: Pokalsejr og DM med U/18, pokalsejr og DM med klubbens seniorhold, sejr i EHF Cup Winners' Cup samt EM-guld for U/19-landsholdet.[3]
I sommeren 2017 skiftede hun til den nydannede klub Aarhus United.[2] Her blev hun snart en vigtig spiller med gode præstationer,[4] og i den første sæson var hun blandt andet med til at vinde bronze i pokalturneringen efter sejr over sin gamle klub FCM.[5]
I sommeren 2019 skiftede hun til den tyske Bundesliga hvor hun spillede for TuS Metzingen, i en enkelt sæson.
Hun skiftede i 2020, tilbage til Herning-Ikast Håndbold i den danske liga og forlængede også hendes kontrakt i oktober 2023, med yderligere en sæson.[6]
Simone Petersen har spillet på flere ungdomslandshold og var i 2015 med til at vinde EM for U/19.[7]
Hun fik officielt debut på det danske A-landshold den 18. marts 2021 i Créteil, mod Frankrig.[8] Hun blev i november samme år, udtaget af den nye landstræner Jesper Jensen, til den endelige spillertrup ved VM håndbold 2021 i Spanien.[9] Ved samme lejlighed, vandt hun bronze.[10]
Referencer
- Simone Petersen #AAU, tophaandbold.dk, hentet 18. februar 2019
- Markussen, Maria Høllsberg (18. juni 2017), "FCM-stortalent: Det var ventetiden værd at satse på Aarhus United", Aarhus Stiftstidende, hentet 18. februar 2019
- Stokholm, Kristina Hvas (24. januar 2017), Portræt: Simone Petersen - vil være verdens bedste, herningikasthaandbold.dk, hentet 18. februar 2019
- "Stortalent skyder Aarhus til overraskende sejr mod TTH", Nordjyske, Ritzau, 7. januar 2018, arkiveret fra originalen 18. februar 2019, hentet 18. februar 2019
- Aarhus United snupper overraskende pokalbronze, TV 2 Østjylland, Ritzau, 30. december 2017, hentet 18. februar 2019
- "Simone Petersen vender hjem til Herning-Ikast Håndbold". hbold.dk. 10. juli 2020. Hentet 6. november 2021.
- Hansen, Kim Stolteberg (3. august 2015), FCM-piger vandt EM-guld, aoh.dk, hentet 18. februar 2019
- "DHF Statistik - Simone Cathrine Petersen". Arkiveret fra originalen 6. november 2021. Hentet 6. november 2021.
- "Jesper Jensen har udtaget sin VM-trup". TV2 Sport. 2. november 2021. Hentet 6. november 2021.
- "Otte års medaljetørke er slut: Danmark vinder VM-bronze". TV2 Sport. 19. december 2019.
Eksterne henvisninger
- Simone Petersens profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
| | Spire Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
