Sollerup (Sydslesvig)
Sollerup er en landsby og kommune beliggende ved Jerrisbæks udmunding i Trenen på gesten i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Eggebæk kommunefællesskab (Amt Eggebek). Den omfatter Jersbæk (tysk Jerrisbek), Solbro (Sollbrück), Sollerup Mølle[1] (Sollerupmühle) og Visbøl (Wiesbüll). I kirkelig henseende hører Sollerup under Jørl Sogn (Hjørdel Sogn). Sognet lå i Ugle Herred (Flensborg Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
| Sollerup (Sydslesvig) | |
![]() Jerrisbækken ved Sollerup Mølle | |
| Våben | Beliggenhed |
![]() Coat of arms of Sollerup (Sydslesvig) |
![]() |
| Administration | |
| Land | |
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Slesvig-Flensborg |
| Amt | Eggebæk |
| Borgmester | Hans-Peter Nissen (Borgerlisten KWG) |
| Statistiske data | |
| Areal | 12,98 km² |
| Højde | 9 m |
| Indbyggere | 487 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 38 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | SL |
| Postnr. | 24852 |
| Tlf.-forvalg | 04625, 04609, 04607 |
| Koordinater | 54°34′N 9°19′Ø |
| Hjemmeside | www.amt-eggebek.de |
| Beliggenhed af kommune Sollerup (Sydslesvig) i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
![]() Kort | |
Sollerup er første gang nævnt 1406 som Soldorpe. Byen opstod, hvor Angelbovejen krydser Trenen ved et vadested. Stednavnet er sammensat af *sol for et mose- eller sumpområde og -rup for en udflytterlandsby (torp). I omegnen er der flere stednavne med sol som Solved eller Solbro - måske er Sol her et tidligere egns- eller landskabsbetegnelse eller et tidligere navn på Trenen[2].
På Trenens modsatte bred ligger den statsejede 300 ha store Byskov (Büschauer Forst)[3]
Eksterne henvisninger
Noter
- Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig, 1864
- Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein. 2. oplag, Neumünster 1992, side 608
- Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, Bd. 4, Kopenhagen 1979-1984. S. 387



