Valsbøl

Valsbøl (dansk) eller Wallsbüll (tysk) er en landsby og kommune beliggende i et skovrigt område cirka 18 km vest for Flensborg i det nordlige Sydslesvig. Landsbyen strækker sig på på begge sider af Valsbækken (også kaldt den Valsbøller Strøm[1]), der mod syd dannede skellet mellem Vis- og Kær Herred. Administrativt hører kommunen under Kreis Slesvig-Flensborg i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Skovlund kommunefællesskab (Amt Schafflund).

Valsbøl
Valsbøl Kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Valsbøl
Coat of arms of Valsbøl
Valsbøl ligger i Tyskland
Valsbøl
Administration
Land Tyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
AmtSkovlund
BorgmesterWerner Asmus (FWGW)
Statistiske data
Areal13,23 km²
Højde21 m
Indbyggere919 (31/12/2018)
 - Tæthed69 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeSL
Postnr.24980
Tlf.-forvalg04639
Koordinater54°46′31″N 9°14′12″Ø
Hjemmesidewww.amt-
schafflund.de
Beliggenhed af kommune Valsbøl i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Valsbøl er sogneby i Valsbøl Sogn. Sognet lå i Vis Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1]. Valsbøl Kirke er en romansk stenkirke fra 1100-tallet. Kirken er viet til Sankt Kristoffer. I kirken findes middelalderlige figurer i egetræ.

Stednavnet er første gang dokumenteret 1472. Stednavnet kan henføres til oldnordisk valr for et valplads (slagmark) eller en falk eller til oldnordisk vǫllr for mark, slette[2]. Måske stammer navnet også fra personnavnet Valr eller Wal, som står i fornbindelse med vælsk[3].

Til Valsbøl og omegnen er knyttet flere folkesagn. Et af dem omhandler to kæmper, som var i færd med at bygge kirkerne i Medelby og Store Vi. Da de kun havde en hammer, kastede de den skiftevis til hinanden. Derved kom de til at beskædige kirken i Valsbøl[4].

En af Valsbøl gader er opkaldt efter lederen af den grundtvigianske menighed i lokalområdet og grundlæggeren af landsbyens danske forsamlingshus Valsbølhus Maren Sørensen[5].

Landsbyen er beliggende på gesten, hvor jorder er sandet. Der findes flere hedestrækninger og små forhøjninger som Rygshøj i omegnen.

Valsbøl var stationsby på strækningen Flensborg-Lindholm.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 171
  2. Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 428/229
  3. Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 675
  4. Helge Noe-Ygaard: Sydslesvigske Sagn, København 1958, s. 33
  5. "Den danske menighed i valsbøl: Nyt infoskilt om Maren Sørensen ved det nye vejskilt". Arkiveret fra originalen 1. juni 2019. Hentet 25. april 2020.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.