Sukhoj Su-12

Under 2. verdenskrig havde Luftwaffe stor succes med på Østfronten med rekognosceringsflyet Focke-Wulf Fw 189. Enkelte eksemplarer af Fw 189 faldt i Sovjetunionens hænder, og flyene blev grundigt undersøgt og analyseret på Sovjetunionens forskningsinstitut for kampfly (NII VVS). Konstruktionen af det tyske fly med dobbeltskrog og besætningen placeret i en gondol med store glaspartier gav et glimrende udsyn for observatører.

I november 1943 designede Sukhoj OKB en sovjetisk variant baseret på den tyske Fw 189.[2] Det første design havde plads til tre besætningsmedlemmer og var drevet af to Shvetsov M-62 stjernemotorer. Projektet blev dog i første omgang nægtet finansiering, men efter støtte fra den sovjetiske chefmarskal for artilleriet N.N. Voronov, fik projektet opbakning.[2] Som følge af de forøgede krav til flyets specifikationer, fik flyet plads til fire besætningsmedlemmer og motorerne blev ændret til den mere kraftfulde Shvetsov ASh-82 med 2.200 hk.

Prototypen til Su-12 fløj første gang den 26. august 1947. Test var planlagt frem til den 30. oktober. Der var problemer med motorerne, der blev udskiftet til ASh-82FN-motorer med 1.850 hk. Den nye motor var mere driftssikker, men mindre kraftfuld, hvorfor Su-12 ikke kunne opfylde kravene til tophastighed og flyvehøjde.[2] I september 1949 gennemførte flyet de endelige tests, og flyet blev herefter godkendt til produktion. På grund af manglende produktionskapacitet i USSR blev det i oktober 1949 foreslået af bygge flyene i Tjekkoslovakiet. Produktionen blev dog aldrig igangsat, tilsyneladende på grund af manglende evne til at opfylde specifikationerne.[2] Senere forsøg fra Sukhoj på at opnåede støtte til flyet blev afvist.

• Antonov,Vladimir & Gordon, Yefim & others. OKB Sukhoi”. Leicester. Midland. 1996. ISBN 1-85780-012-5

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sukhoj Su-12
• "Sukhoi Su-12". Sukhoi Company Museum. Arkiveret fra originalen 29. september 2011. Hentet 2011-07-12.