Sukhoj Su-34

Sukhoj Su-34 (russisk: Сухой Су-34, NATO-rapporteringsnavn:Fullback[1]) er et to-motoret, to-sædet supersonisk jagerbombefly.[2][3][4][5] Flyet fløj første gang i 1990 og var tiltænkt brug i Sovjetunionens luftvåben, men blev i stedet anvendt af Ruslands luftvåben.[6]

Sukhoj Su-34
Russisk Su-34 ved MAKS air show 2015
Beskrivelse
Type Jagerbomber
Besætning 2
Jomfruflyvning 13. april 1990
I aktiv tjeneste 20. marts 2014 (officielt)
Fabrikant Sukhoj
Brugere Den Russiske Føderations Luftvåben Den Russiske Føderations Luftvåben
Dimensioner
Længde 23,34 m
Spændvidde 14,70 m
Højde 6,09 meter
Vingeareal 62,04 m²
Tomvægt 22.500 kg
Maksimal startvægt 45.100 kg
Motor 2× Lyulka AL-31FM1 turbofan-motor
Motorydelse 90 kN
Tophastighed ~2,000 km/t (Mach 1,8)
Ydeevne
Rækkevidde 1.000 km i operationel tjeneste
Tophøjde 14.400 m
Bevæbning
Skyts 1× 30 mm GSh-30-1 maskinkanon
Bomber
Kan medbringe en bred vifte af bomber, blandt andet taktiske kernevåben.
Missiler
Luft-til-luft:
R-27 (AA-10)
R-73 (AA-11)
R-77 (AA-12)
Luft-til-overflade:
Kh-29L/T (AS-14)
Kh-38

Kh-25MT/ML/MP (AS-10)
Kh-59M (AS-18)
Kh-58 (AS-11)
Kh-31 (AS-17)
Kh-35 (AS-20)
P-800 Oniks (SS-N-26)
Raketter
S-8
S-13
S-25

Su-34 er baseret på jagerflyet Sukhoj Su-27 Flanker, men har et to-sædet cockpit, hvor piloterne sidder ved siden af hinanden.[7] Su-34 er udviklet til indsættelse primært mod mål på jorden og til vands og taktisk bombning.[2][8] Su-34 vil på sigt afløse det taktiske angrebsfly Su-24 og langdistancebombeflyet Tu-22M.[7]

Su-34 benyttes af Ruslands luftvåben. Der er også indgået eksportaftale med Algeriet, der har bestilt fly til levering i 2021.[9]

Su-34 har været indsat i Syrien, hvor det fra en den russiske luftbase Khmejmim Air Base nær Latakia har angrebet militære mål.[10][11] Det russiske luftvåben har endvidere anvendt Su-34'ere under Ruslands invasion af Ukraine i 2022.[12] Mindst to Su-34'ere er pr. 5. marts 2022 skudt ned under konflikten.[13]

Varianter
  • Su-34 – basisudgave.
  • Su-32 – eksportmodel, tilbudt til Algeriet i 2012.
  • Su-34M / Su-34 NVO – moderniseret udgave med omfattende opgradering af avionics.[14][15][16][17]
  • Su-34ME – udgave af Su-34M til levering til Algeriet. Eksportversionen adskiller sig alene fra den russiske Su-34M i kommunikationsudstyret.[18]

Galleri
  • En russisk Su-34 ved Khmejmim Air Base i Syrien
    En russisk Su-34 ved Khmejmim Air Base i Syrien
  • Tegninger af Su-34
    Tegninger af Su-34
  • En Su-34 ved luftbasen i Lipetsk
    En Su-34 ved luftbasen i Lipetsk
  • Russisk Su-34 på startbanen
    Russisk Su-34 på startbanen

Referencer
  1. "NATO tracks large-scale Russian air activity in Europe". NATO. 29. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 10. september 2015. Hentet 24. november 2015.
  2. "Su-32". Sukhoi. Arkiveret fra originalen 30. juni 2011. Hentet 4. juli 2011.
  3. Kopp, Carlo (januar 2007). "Sukhoi Su-34 Fullback; Russia's New Heavy Strike Fighter". Air Power Australia: 1. Arkiveret fra originalen 17. marts 2015. Hentet 2018-12-12.
  4. "Russia's SU-32/34 Long-Range Strike Fighters". Defense Industry Daily. 2014-06-11. Arkiveret fra originalen 18. januar 2015. Hentet 18. januar 2015.
  5. "SU-34 Fullback Supersonic Strike Fighter". Defense Update. 27. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 18. januar 2015. Hentet 18. januar 2015.
  6. "Outlook 2010: Reorganization Nears Completion, But Russian Industry Still Has Far To Go". Aviation Week & Space Technology. Vol. 172, no. 4. 25. januar 2010. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2017. Hentet 24. november 2015.
  7. Litovkin, Nikolai (6. juni 2017). "Russia's 'Duckbill': Su-34 combines features of both bomber and fighter". rbth.com. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2017.
  8. Kedrov, Ilya (25. april 2014). "Национальная оборона / Вооружения / Су-34 официально встал в строй ВВС РФ" [National defence/Armaments/Su-34 officially stood up operational Russian Air Force]. oborona.ru (russisk). Arkiveret fra originalen 28. marts 2015. Hentet 7. april 2015.
  9. "Production of the first batch of Su-34 for Algeria began (in Russian)". Mil.press. 15. marts 2021. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)
  10. Terrorist training camp & command HQ annihilated in Russian MoD-released combat footage (VIDEO), RT, 2. oktober 2015
  11. "Rusland intensiverer luft-bombardementer i Syrien trods kritik". dr.dk. Hentet 2. oktober 2015.
  12. "Russia introduces Su-34 into fray". Gareth Jennings. 1. marts 2022.
  13. Cooper, Tom (5. marts 2022). "Sukhoi Su-34 Pilot who stood next to Assad and Putin in 2016 Photo was flying one of the eight Russian Aircraft shot down over Ukraine today". The Aviation Geek Club.
  14. "The source learned about the new contract for the supply of a batch of Su-34 for the Ministry of Defense. (In Russian)". Interfax. 10. juni 2020.
  15. "The Aerospace Forces began to receive updated Su-34 NVO bombers (In Russian)". Aviation of Russia. 19. marts 2021.
  16. "Introducing the Su-34M: Russia Just Ordered Two Full Regiments of its Latest Strike Fighter Design". Military Watch. 3. juni 2020.
  17. "Russian Su-34 bombers received new reconnaissance systems (In Russian)". RG. 12. april 2021.
  18. "Production of Su-34 bombers for Algeria began (in Russian)". RG.ru. 16. marts 2021.

Kilder og litteratur
  • Eden, Paul, red. (2004). The Encyclopedia of Modern Military Aircraft. London: Amber Books. ISBN 978-1-904687-84-9.
  • Gordon, Yefim (1999). Sukhoi Su-27 Flanker: Air Superiority Fighter. London: Airlife Publishing. ISBN 978-1-84037-029-4.
  • Gordon, Yefim; Davison, Peter (2006). Sukhoi Su-27 Flanker. North branch, Minnesota: Specialty Press. ISBN 978-1-58007-091-1.
  • Spick, Mike (2000). "The Flanker". The Great Book of Modern Warplanes. St. Paul, Minnesota: Motorbooks International. ISBN 978-0-7603-0893-6.
  • Williams, Mel, red. (2002). "Sukhoi 'Super Flankers'". Superfighters: The Next Generation of Combat Aircraft. Norwalk, Connecticut: AIRtime Publishing Inc. ISBN 978-1-880588-53-6.
  • Wilson, Stewart (2000). Combat Aircraft since 1945. Fyshwick, Australia: Aerospace Publications. ISBN 978-1-875671-50-2.

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.