Vestromerske rige

Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.

Politik i Antikkens Rom
Perioder
Romerske Kongerige 753 f.Kr. – 509 f.Kr. Romerske Republik 509 f.Kr. – 27 f.Kr. Romerske Kejserrige 27 f.Kr. – 395 e.Kr. Principatet 27 f.Kr. – 284 e.Kr. Dominatet 284 e.Kr. – 641 e.Kr. Vestromerske Rige 395 e.Kr. – 476 e.Kr. Østromerske Rige 395 e.Kr. – 1453 e.Kr. Tidslinje
Folkeforsamlinger
Centurie Kurie Plebejer Tribus
Almindelige magistrater
Consul Praetor Kvæstor Promagistrat Prokonsul Propraetor Ædil Censor Guvernør Tribun Plebejer Militær
Særlige magistrater
Corrector Diktator Magister equitum Consular tribune Rex Triumviri Decemviri Interrex
Politiske institutioner
Imperium Kollegialitet Auctoritas Romersk borger Cursus honorum
Forfatning
Kongeriget Republikken Sullas reformer Kejserrige Augustus' reformer Sene Kejserrige
Romerret
Mos maiorum Ius Senatus consultum Quaestio perpetua Senatus consultum ultimum
Titler og hæder
Kejser Legatus Dux Officium Præses Praefectus Vicarius Vigintisexviri Triumvir monetalis Liktor Magister militum Imperator Princeps senatus Pontifex maximus Augustus Cæsar Tetrarkiet
Del af historieportalen

Delingen var ikke permanent, og Rom kom stadig til at opleve kejsere der regerede over hele riget. 476 afsattes den sidste vestromerske kejser Romulus Augustulus af germanerhøvdingen Odoaker, og formelt forenedes Riget under kejseren i Konstantinopel.

Man kan argumentere for, at de senere kejsere i Vesten, fra Karl den Store til Frans 2. 1806, hvor Det hellige Romerske Rige blev nedlagt, var vestromerske kejsere, da Østrom eller Det østromerske Rige eksisterede indtil Konstantinopel faldt for tyrkerne 29. maj 1453. De moskovitiske fyrster overtog som følge af slægtskab med de sidste kejsere i Konstantinopel den østromerske kejsertitel, på russisk som zarer.