Principatet

Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme. Ordet kommer fra latin, princeps, som betyder "principiel person", altså den første borger eller ledende person. Princeps var en af de titler, som de romerske kejsere benyttede. Efter romerrigets fald blev det hurtigt en eftertragtet titel for Europas høvdinge, som blev til prinser (af ordet princeps) eller fyrste (som kommer af det nedertyske ord for princeps, "vurste" som betyder 'den første') [1].

Politik i Antikkens Rom
Perioder
Romerske Kongerige 753 f.Kr. – 509 f.Kr. Romerske Republik 509 f.Kr. – 27 f.Kr. Romerske Kejserrige 27 f.Kr. – 395 e.Kr. Principatet 27 f.Kr. – 284 e.Kr. Dominatet 284 e.Kr. – 641 e.Kr. Vestromerske Rige 395 e.Kr. – 476 e.Kr. Østromerske Rige 395 e.Kr. – 1453 e.Kr. Tidslinje
Folkeforsamlinger
Centurie Kurie Plebejer Tribus
Almindelige magistrater
Consul Praetor Kvæstor Promagistrat Prokonsul Propraetor Ædil Censor Guvernør Tribun Plebejer Militær
Særlige magistrater
Corrector Diktator Magister equitum Consular tribune Rex Triumviri Decemviri Interrex
Politiske institutioner
Imperium Kollegialitet Auctoritas Romersk borger Cursus honorum
Forfatning
Kongeriget Republikken Sullas reformer Kejserrige Augustus' reformer Sene Kejserrige
Romerret
Mos maiorum Ius Senatus consultum Quaestio perpetua Senatus consultum ultimum
Titler og hæder
Kejser Legatus Dux Officium Præses Praefectus Vicarius Vigintisexviri Triumvir monetalis Liktor Magister militum Imperator Princeps senatus Pontifex maximus Augustus Cæsar Tetrarkiet
Del af historieportalen

Betegnelsen principat bruges især om den første del af det romerske kejserdømme fra Augustus' magtovertagelse i 31 f.Kr. til 284 e.Kr., hvor Diocletian blev kejser. Perioden fra Diocletian til kejserdømmets fald kaldes dominatet.