Sloveniens fodboldlandshold

Sloveniens fodboldlandshold

Forbund	Nogometna zveza Slovenije (NZS)
Kontinentalt forbund	UEFA (Europa)
Landstræner	Srečko Katanec
Anfører	Boštjan Cesar
Flest landskampe	Boštjan Cesar (91)[1]
Topscorer	Zlatko Zahovič (35)[1]
Hjemmebane	Arena Petrol (Celje) Bonifika (Koper) Ljudski vrt (Maribor) Stožice (Ljubljana)
FIFA-kode	SVN
Hjemmebane­farver Udebane­farver
FIFA-rangering
Nuværende	57 4 (2. juni 2016)
Højeste	15 (oktober – november 2010)
Laveste	134 (december 1993)
Elo-rangering
Nuværende	58 (28. juni 2016)
Højeste	28 (november 2001)
Laveste	87 (november 1993)
Første kamp
Uofficiel  [[Jugoslavien{{{altlink}}}|Slovenia]] 0–5 Frankrig  (Ljubljana, Kongeriget Jugoslavien; 23. juni 1921) Officiel  Estland 1–1 Slovenien  (Tallinn, Estland; 3. juni 1992)
Største sejr
Oman 0–7 Slovenien  (Muscat, Oman; 8. februar 1999)
Største nederlag
Frankrig 5–0 Slovenien  (Saint-Denis, Frankrig; 12. oktober 2002)
Verdensmesterskabet
Deltagelser	2 (Første gang i 2002)
Bedste resultat	Gruppespil, 2002 og 2010
EM
Deltagelser	1 (Første gang i 2000)
Bedste resultat	Gruppespil, 2000

Sloveniens fodboldlandshold (slovensk: Slovenska nogometna reprezentanca) er det nationale fodboldhold i Slovenien, og landsholdet bliver administreret af Nogometna zveza Slovenije. Holdet har deltaget to gange ved VM og en gang ved EM.

Efter Sloveniens løsrivelse fra Jugoslavien i begyndelsen af 1990'erne blev Sloveniens fodboldforbund optaget i FIFA i 1992. Det skete dog ikke tidsnok til at deltage i kvalifikationen til VM i 1994, og derfor blev første kvalifikationsturneringen for landsholdet den til EM i 1996. Her var holdet i en gruppe med blandt andet Italien og Ukraine, og opnåede 11 point. Værre gik det ved kvalifikationen til VM i 1998, hvor man i en pulje med blandt andet Danmark kun opnåede ét point.

Under kvalifikationen til EM i 2000 var Sloveniens helt store profil midtbanekreatøren Zlatko Zahovič, der scorede otte af holdets tolv mål i puljen, hvor holdet sluttede på andenpladsen efter Norge, men foran Grækenland, Georgien, Albanien og Letland. Dermed skulle slovenerne ud i playoffkampe mod Ukraine, og blev efter en 2-1 sejr på hjemmebane og 1-1 på udebane i Kyiv klar til sin første slutrunde nogensinde. Her kom holdet igen i pulje med Norge, men også Spanien og Jugoslavien. Slovenerne førte 3-0 i åbningskampen mod jugoslaverne, på blandt andet to mål af Zahovič, men fik kun 3-3. Efterfølgende blev det til et nederlag til Spanien og nok en uafgjort mod Norge, hvorefter holdet måtte forlade turneringen som nr. 4. i puljen.

To år senere overraskede slovenerne igen, da holdet kvalificerede sig til VM i 2002, igen efter playoff. Efter i sin kvalifikationspulje at være sluttet på 2. pladsen efter Rusland, besejrede man over to kampe Rumænien, og var klar til slutrunden i Sydkorea og Japan. Her sluttede slovenerne uden point i sin pulje, der også indeholdt Spanien, Sydafrika og Paraguay, og slovenernes præstationer på banen blev i høj grad overskygget af stjernen Zlatko Zahovič, der blev smidt hjem fra turneringen efter et skænderi med landstræner Srečko Katanec.

Efter de to slutrundedeltagelser i træk blev de følgende år skuffende for slovenerne, der ikke kom i nærheden af at kvalificere sig til hverken EM i 2004, VM i 2006 eller EM i 2008. Ved kvalifikationen til VM i 2010 lykkedes det dog overraskende holdet at slutte på andenpladsen i en stærk gruppe, der udover vinderne fra Slovakiet også indeholdt Tjekkiet og Polen. Igen var slovenerne stærke i playoffkampene, der denne gang endte med en samlet sejr over Rusland. Ved turneringen i Sydafrika fik landet sin første slutrundesejr nogensinde, da man i åbningskampen besejrede Algeriet med 1-0. Anden kamp endte 2-2 mod USA, inden man tabte 1-0 i den tredje kamp mod England. De fire point var kun få minutter fra at række til en plads i 1/8-finalen, men en amerikansk overtidssejr mod Algeriet sendte slovenerne ud af turneringen.

• Sloveniens fodboldforbunds hjemmeside Arkiveret 13. december 2012 hos Wayback Machine