Max Planck

Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker. Han regnes som grundlæggeren af kvantemekanikken.

Max Planck
Personlig information
Født	Max Karl Ernst Ludwig Planck 23. april 1858 Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland
Død	4. oktober 1947 (89 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Stadtfriedhof (Göttingen)
Bopæl	Kiel, München
Politisk parti	Deutsche Volkspartei
Far	Wilhelm von Planck
Søskende	Hugo Planck
Ægtefælle	Marie Merck
Børn	Karl Planck[1], Erwin Planck
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Maximiliansgymnasium München, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Ludwig-Maximilians-Universität München (fra 1874)
Elev af	Gustav Bauer (Mathematiker), Philipp Ludwig von Seidel
Medlem af	Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Notgemeinschaft der Deutschen Wissenschaft, Sondershäuser Verband, Sovjetunionens videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker, filosof
Fagområde	Termodynamik, teoretisk fysik, kvanteteori, fysik, filosofi
Deltog i	Første Congrés Solvay, Cinquè Congrés Solvay
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Christian-Albrechts-Universität (1885-1889), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1889-1927), Ludwig-Maximilians-Universität München (1880-1885)
Arbejdssted	München
Elever	Max von Laue, Gustav Ludwig Hertz, Moritz Schlick, Walter Schottky, Walther Meißner med flere
Kendte værker	Plancks konstant, Plancks strålingslov
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Goethe-medaljen for kunst og videnskap, Foreign Member of the Royal Society (1926), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Helmholtz-medalje (1914), Harnack medalje (1933) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i fysik 1918

Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen

Planck blev født i Kiel og studerede fysik ved universitetet i München og Universitetet i Berlin.

I 1899 fandt han en ny fundamental konstant som blev opkaldt efter ham, Plancks konstant. Den bruges blandt andet til at beregne en fotons energi.

I 1913 blev han rektor for Universitetet i Berlin. For at have lagt grundlaget for kvantemekanikken fik han Nobelprisen i fysik i 1918.

Fra 1930 til 1937 var Planck leder for Kaiser-Wilhelm-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (KWG)

Planck mistede sin første kone i 1909, og deres yngste søn blev dræbt ved Verdun i første verdenskrig. Han var nært knyttet til sine tvillingdøtre, men mistede den ene i en fødsel. Den anden tvilling tog sig af babyen og giftede sig senere med sin søsters enkemand. Så døde også hun i fødsel. I 1944 mistede Planck alt – sit hjem og et helt livs videnskabeligt arbejde – i et bombeangreb. Han havde prøvet at få Hitler til at skåne jødiske forskeres liv. I stedet for blev Plancks søn Erwin arresteret og henrettet for forræderi i tilknytning til 20. juli-attentatet mod Hitler. Det eneste af Plancks seks børn, der overlevede ham, var sønnen Hermann, født i 1911. [2]

Efter Plancks død 4. oktober 1947 blev KWG omdøbt til Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (MPG).

14.05.2009 opsendte den europæiske rumfartsstyrelse Planck-satellitten, opkaldt efter Max Planck. Det skal kortlægge den kosmiske baggrundsstråling fra 300.000 år efter Big Bang[3].