Charles Nicolle

Charles Jules Henri Nicolle (født 21. september 1866 i Rouen, død 28. februar 1936 i Tunis) var en fransk læge og nobelprisvinder. Han blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1928 for sit arbejde med at udvikle en medicin mod mæslinger.

Charles Nicolle
Personlig information
Født	Charles Jules Henri Nicolle 21. september 1866 Rouen, Frankrig
Død	28. februar 1936 (69 år) Tunis, Tunesien
Far	Eugène Nicolle
Søskende	Marcel Nicolle, Maurice Nicolle
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	lycée Pierre-Corneille, Institut Pasteur (til 1893)
Medlem af	Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Académie des sciences d'outre-mer, Académie Nationale de Médecine, Société des écrivains normands
Beskæftigelse	Professor, bakteriolog, botaniker, mikrobiolog, læge, biolog
Fagområde	Bacteriologi
Arbejdsgiver	Collège de France (1932-1936), Institut Pasteur (1903-1936)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen, Prix Montyon (1909, 1912, 1914), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1928)
Nobelpris	Medicin 1928
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nicolle lærte tidlig om biologi fra sin fader, Eugène Nicolle, som var læge ved sygehuset i Rouen. Han fik en kandidatgrad i 1893 fra Pasteur Institute. På dette tidspunkt vendte han til Rouen som medlem af medicinfakultetet frem til 1896 og da som direktør for bakteriologlaboratoriet.

I 1903 blev Nicolle direktør for Pasteur Institute i Tunis, hvor han udførte arbejdet med tyfus, som senere skulle give ham en Nobelpris. Han var endnu direktør for instituttet, da han døde i 1936. I 1927 blev han indvalgt som medlem i Kungliga Vetenskapsakademien.

Nicolle skrev også fiktion og filosofi gennem livet, herunder bøgerne Le Pâtissier de Bellone, Les deux Larrons og Les Contes de Marmouse.

Han giftede sig med Alice Avice i 1895 og fik to børn, Marcelle (f. 1896) og Pierre (f. 1898).

Charles Nicolle