Max Theiler
Max Theiler (født 30. januar 1899 i Pretoria, Sydafrika, død 11. august 1972 i New Haven, USA) var en sydafrikansk læge og virolog. Han modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1951 for udviklingen af en vaccine mod sygdommen gul feber.[1]
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. januar 1899 Pretoria, Sydafrika |
| Død |
11. august 1972 (73 år) New Haven, Connecticut, USA |
| Dødsårsag |
Lungekræft |
| Nationalitet |
|
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
King's College London, Rhodes University, Pretoria Boys High School, St Thomas's Hospital Medical School, Cape Town Universitet |
| Beskæftigelse |
Virolog, læge, kemiker |
| Fagområde |
Virus |
| Arbejdsgiver |
Harvard Universitet, Rockefeller University |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Lasker-DeBakey klinisk medicinsk forskningspris (1949), Chalmers Medal (1939), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1951) |
| Nobelpris |
|
|
Information med symbolet | |
Referencer
- "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1951". Nobelprize.org. Hentet 7. november 2012.
| | Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
