Willem Einthoven
Willem Einthoven (født 21. maj 1860 i Semarang, Indonesien, død 29. september 1927 i Leiden) var en hollandsk læge og fysiolog.
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. maj 1860 Semarang, Indonesien/Hollandsk Ostindien |
| Død |
29. september 1927 (67 år) Leiden, Holland |
| Gravsted |
Oegstgeest |
| Nationalitet |
|
| Ægtefælle |
Frédérique Jeanne Louise de Vogel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Utrecht Universitet |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1926), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, opfinder, fysiolog, læge |
| Fagområde |
Fysiologi |
| Arbejdsgiver |
Universiteit Leiden (1886-1927) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
National Inventors Hall of Fame (2008), Foreign Member of the Royal Society (1926), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1924) |
| Nobelpris |
|
|
Information med symbolet | |
Han modtog Nobelprisen i medicin i 1924 for opfindelsen af en brugbar elektrokardiograf, som han kunne diagnosticere hjertesygdomme med.
Einthoven studerede medicin i Utrecht og blev professor i fysiologi i Leiden. I sit arbejde «Die galvanometrische Registrierung des menschlichen Elektrokardiogramms etc.» redegjorde han i 1923 for principperne for strenggalvanometeret, som han indførte.
Han blev indvalgt som udenlandsk repræsentant nummer 698 af Kungliga Vetenskapsakademien i 1924.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
