Dennis Gabor

Dennis Gabor (ungarsk: Dénes Gábor, født 5. juni 1900 i Budapest, Ungarn, død 8. februar 1979 i London[1][2]) var en ungarsk-britisk elektroingeniør, fysiker og opfinder, der i 1947 opfandt princippet bag hologrammer, ved et tilfælde, mens han arbejde med elektronmikroskoper. Opfindelsen kunne dog ikke bruges, før laseren blev opfundet i 1962. Han gjorde aldrig sit arbejde med elektronmikroskoper færdigt, hvilket han fortrød resten af sit liv. Han modtog Nobelprisen i fysik i 1971 for sin opfindelse af hologrammer.[1][3][4]

Dennis Gabor
Dennis Gabor i 1971
Personlig information
Født	5. juni 1900 Budapest
Død	8. februar 1979 (78 år) London
Gravsted	Putney Vale Cemetery
Nationalitet	Ungarnsk Britisk
Bopæl	Ungarn
Ægtefælle	Marjorie Louise Butler
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Budapest Universitet for Teknologi og Økonomi (til 1921), Humboldt-Universität zu Berlin (til 1924), Technische Universität Berlin (til 1927)
Medlem af	Royal Society, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1973), American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Holograf, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, akademiker
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	Imperial College London, Technische Universität Berlin
Arbejdssted	Berlin
Elever	Eric Ash
Kendt for	Opfindelsen af hologrammer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Albert A. Michelson-medaljen (1968), Kommandør af Order of the British Empire (1970), National Inventors Hall of Fame (2012), Rumfordmedaljen (1968), Nobelprisen i fysik (1971) med flere
Nobelpris	Nobelprisen i fysik 1971
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han studerede ved det tekniske universitet i Budapest og på Charlottenburg tekniske universitet i Berlin og skrev en Ph.D. om katodestrålerør i 1927.[2]