Martin Ryle

Sir Martin Ryle FRS[1] (født 27. september 1918, død 1. oktober 1984) var en engelsk radioastronom, som udviklede revolutionerende radioteleskop-systemer og brugte dem til nøjagtigt at lokalisere og kortlægge svage radiokilder.

Martin Ryle
Født	27. september 1918 Brighton, Storbritannien
Død	14. oktober 1984 (66 år) Cambridge, Storbritannien
Nationalitet	Engelsk
Far	John Ryle
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Trinity College, University of Oxford, Bradfield College, Christ Church College
Elev af	J. A. Ratcliffe
Medlem af	Royal Society (fra 1952), Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1971), National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1974) med flere
Beskæftigelse	Astronom, forsker, fysiker, astrofysiker
Fagområde	Astronomi
Arbejdsgiver	University of Cambridge
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Royal Society Bakerian Medal (1958), Albert A. Michelson-medaljen (1971), Faraday Medalje (1971), Fellow of the Royal Society, Bruce-medaljen (1974) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

I 1946 blev Ryle og Derek Vonberg de første personer, som udgav interferometriske astronomiske målinger med radiobølgelængder. Med forbedret udstyr observerede Ryle de mest fjerntliggende galakser i universet, der var kendt på dette tidspunkt. Han var den første professor i Radio Astronomy at the University of Cambridge, og den grundlæggende direktør for Mullard Radio Astronomy Observatory. Han var Astronomer Royal fra 1972 til 1982.[2] Ryle og Antony Hewish modtog nobelprisen i fysik i 1974, hvilket var den første nobelpris, der blev givet for astronomisk forskning.[3] I 1970'erne begyndte Ryle en større del af sin på sociologiske og politiske emner end astronomi, da han mente, at dette var vigtigere.