Elektrostatisk induktion

Elektrostatisk induktion er en redistribution af et objekts elektriske ladning, forårsaget af indvirkning af ladninger på på andre objekter tæt ved.[1] Ved tilstedeværelsen af et ladet legeme, vil en isoleret leder få en positiv ladning på den ene ende - og en negativ ladning den anden ende.[1]

For alternative betydninger, se Induktion.
Elektromagnetisme
Elektricitet • Magnetisme

Elektrostatisk induktion blev opdaget af den britiske videnskabsmand John Canton i 1753 og af den svenske professor Johan Carl Wilcke i 1762.[2] Elektrostatiske generatorer, såsom Wimshurst-maskinen, Van de Graaff-generatoren og elektroforen, anvender disse principper.

Ved elektrostatisk induktion, vil den elektrostatiske potential (spænding) være konstant på ethvert punkt på en leder.[3] Induktion kan også være årsagen til tiltrækningen af lette ikke-ledende objekter, såsom balloner, papir eller flamingostykker, til statisk elektriske ladninger. (Elektrostatisk induktion må ikke forveksles med elektromagnetisk induktion.)

Kilder/referencer
  1. "Electrostatic induction". Encyclopaedia Britannica Online. Encyclopaedia Britannica, Inc. 2008. Arkiveret fra originalen 21. juni 2008. Hentet 2008-06-25.
  2. "Electricity". Encyclopaedia Britannica, 11th Ed. Vol. 9. The Encyclopaedia Britannica Co. 1910. s. 181. Arkiveret fra originalen 16. marts 2017. Hentet 2008-06-23.
  3. Purcell, Edward M.; David J. Morin (2013). Electricity and Magnetism. Cambridge Univ. Press. s. 127-128. ISBN 1107014026. Arkiveret fra originalen 7. juli 2014. Hentet 18. januar 2015.

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.