George Paget Thomson
Sir George Paget Thomson (født 3. maj 1892 i Cambridge, død 10. september 1975[2]) var en engelsk fysiker.
 George Paget Thomson | |
|---|---|
|
1937 | |
| Personlig information | |
| Født |
3. maj 1892  Cambridge, Storbritannien |
| Død |
10. september 1975 (83 år) |
| Far |
Joseph John Thomson |
| Mor |
Rose Thomson |
| Søskende |
Joan Paget Thomson |
| Ægtefælle |
Kathleen Buchanan Adam Smith |
| Børn |
John Thomson, Lieut. Com. David Paget Thomson, [Caroline] Rose Buchanan Thomson, [Lilian] Clare Thomson |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Trinity College |
| Elev af |
John William Strutt |
| Medlem af |
Royal Society, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
| Fagområde |
Fysik |
| Arbejdsgiver |
Imperial College London, Aberdeen Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1948), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi[1] (fra 1965), Faraday Medalje (1960), Fellow of the Royal Society med flere |
| Nobelpris |
Fysik 1937 |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1937 sammen med Clinton Joseph Davisson for opdagelsen af elektroners diffraktion i krystaller.[3]
Han var søn af fysikeren og nobelprisvinderen J.J. Thomson.[2]
Referencer
- Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- George Paget Thomson, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019
- The Nobel Prize in Physics 1937, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.