Gerardus 't Hooft

Gerardus (Gerard) 't Hooft (født 5. juli 1946) er en hollandsk teoretisk fysiker og professor ved Universiteit Utrecht i Holland. Han modtog nobelprisen i fysik i 1999 sammen med sin specialevejleder Martinus J.G. Veltman "for at belyse kvantumstrukturer i elektrosvage vekselvirkninger".[1]

Gerardus 't Hooft
Personlig information
Født	5. juli 1946 (77 år) Den Helder, Holland
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Utrecht Universitet
Medlem af	Koninklijke Vlaamse Academie van België voor Wetenschappen en Kunsten, Académie des sciences (fra 1995), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1982), National Academy of Sciences (fra 1984), Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique med flere
Beskæftigelse	Professor, pædagog, fagbogsforfatter, universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker
Fagområde	Teoretisk fysik, fysik
Arbejdsgiver	Universiteit Leiden (1997-2011), Utrecht Universitet, CERN
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen, Spinozaprisen (1995), Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (1979), Lomonosov-guldmedaljen (2010), High Energy and Particle Physics Prize (1999) med flere
Eksterne henvisninger
Gerardus 't Hoofts hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans arbejder fokuserer på gaugeteori, sorte huller, kvantegravitation og fundamentale aspekter i kvantemekanik. Hans bidrag til fysik inkluderer et bevis for, at gaugeteorier er renormaliserbare, dimensionel regularisering og det holografiske princip.