World Athletics
International Association of Athletics Federations (IAAF) er det internationale atletikforbund, der er sportsgrenens styrende organ på verdensplan. Forbundet blev stiftet af i Stockholm i 1912 under navnet International Amateur Athletics Federation. På det stiftende møde deltog repræsentanter fra 17 nationale atletikforbund, og IAAF's beføjelser blev angivet til:
- Standardisering af metoder for tidtagning.
 - Registrering af verdensrekorder.
 
Siden stiftelsen har IAAF tilføjet adskillige rettelser og forbedringer til dets regler. F.eks. tillades atletikudøvere nu at modtage kompensation for at deltage i internationale atletikstævner. Trods dette blev ordet Amateur fastholdt i organisationens navn indtil kongressen i 2001, hvor det nuværende navn blev vedtaget. Siden 1993 har IAAF haft hovedsæde i Monaco.
IAAF's nuværende formand er Sebastian Coe fra Storbritannien. Han blev valgt som formand ved IAAF's kongres i 2015.[1]
Kontinentale forbund
    

World Athletics har (pr. 2009) 213 medlemsforbund.[2] Det danske medlemsforbund er Dansk Atletik Forbund. De nationale forbund er opdelt i seks kontinentale forbund, som bl.a. afholder kontinentale mesterskaber.
- AAA – Asian Athletics Association i Asien
 - CAA – Confédération africaine d'athlétisme i Afrika
 - CONSUDATLE – Confederación Sudamericana de Atletismo i Sydamerika
 - EAA – European Athletic Association i Europa
 - NACACAA – North American, Central American and Caribbean Athletic Association i Nordamerika
 - OAA – Oceania Athletic Association i Oceanien
 
Formænd
    
Siden oprettelsen af IAAF har forbundet haft fem formænd:
| Navn | Land | Periode | 
|---|---|---|
| Sigfrid Edström | 1912–1946 | |
| Lord Burghley | 1946–1976 | |
| Adriaan Paulen | 1976–1981 | |
| Primo Nebiolo | 1981–1999 | |
| Lamine Diack | 1999–2015 | |
| Sebastian Coe | 2015– | 
Mesterskaber
    
IAAF afholder (eller har afholdt) følgende mesterskaber:
| Mesterskab | Frekvens | 
|---|---|
| VM i atletik | Hvert 2. år | 
| Indendørs-VM i atletik | Hvert 2. år | 
| VM i terrænløb | Hvert år | 
| VM i halvmaratonløb | Hvert år | 
| VM i landevejsløb | Nedlagt | 
| Junior-VM i atletik | Hvert 2. år | 
| U.17-VM i atletik | Hvert 2. år | 
| World Race Walking Cup | Hvert 2. år | 
| World Cup i atletik | Hvert 4. år | 
| Golden League | Hvert år | 
| World Athletics Final | Hvert år | 
| VM i stafetløb på landevej | Nedlagt | 
Referencer
    
-  "Ny formand i stormvejrsramt atletikforbund". Politiken / Ritzau. 2015-08-19. Hentet 2015-08-19.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - IAAF National Member Federations (15. august 2009)
 
Eksterne henvisninger
    
- International Association of Athletics Federations (engelsk) (tysk) (spansk) (fransk)