Jocelyn Bell
Jocelyn Bell Burnell (født 15. juli 1943 i Belfast, Nordirland) er en britisk astrofysiker som opdagede den første pulsar (i Krabbetågen).[2] Det skete i forbindelse med at hun arbejdede på sin afhandling under ledelse af Antony Hewish, som sammen med kollegaen Martin Ryle i 1974 fik Nobelprisen for opdagelsen. Det forhold at hun ikke blev inkluderet i prisen kritiseredes skarpt af blandt andet den kendte astronom Fred Hoyle, som selv havde bidraget til forståelsen af den første pulsar.[3]
| Jocelyn Bell Burnell | |
|---|---|
 Jocelyn Bell ved det Internationale astronomiårs møde i Paris 2009. Bell til højre. | |
| Personlig information | |
| Født |
Susan Jocelyn Bell Burnell  15. juli 1943 Belfast, Nordirland |
| Nationalitet | Britisk |
| Bopæl |
Armagh |
| Religion | Kvæker |
| Ægtefælle |
Martin Burnell |
| Barn |
Gavin Burnell |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Glasgow University, Cambridge University |
| Medlem af |
Royal Society (2003), National Academy of Sciences (fra 2005), American Academy of Arts and Sciences (fra 2018), American Astronomical Society (fra 2015), American Philosophical Society med flere |
| Beskæftigelse |
Astronom, fysiker, astrofysiker |
| Forskningsområde | astrofysik |
| Arbejdsgiver |
University of Bath, University College London, The Open University, Southampton Universitet |
| Arbejdssted | Open University, University of Oxford |
| Kendt for | Opdagede den første pulsar |
| Kendte værker |
opdagelse |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Honorary Fellow of the Learned Society of Wales (2020), Esther Hoffman Beller Lekorat (2021), Sven Berggrens pris (2012), Albert A. Michelson-medaljen (1973), Dame Commander of the Order of the British Empire (2007) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
|
Jocelyn Bell Burnells hjemmeside | |
| Andet | |
| [1] | |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Akademisk karriere
Hun tog en B.Sc. i fysik ved University of Glasgow 1965 og opnåede ph.d.-graden ved University of Cambridge 1969.
Jocelyn Bell arbejdede ved Southamptons universitet (1968-1973), University College London (1976-1982) og Royal Observatory, Edinburgh (1982-1991). Mellem 1973 og 1987 forelæste hun desuden ved Open University.[1] Fra 1991 til 2001 var hun professor i fysik ved Open University. Hun var desuden gæsteprofessor ved Princeton University. Hun var også Royal Astronomical Societys præsident mellem 2002 og 2004. P.t. er hun gæsteprofessor i astrofysik ved University of Oxford.[4][5]
Privatliv
Hun blev i 1968 gift med Martin Burnell. De har en søn og to sønnesønner. Bell er aktiv kvæker. Hun har også arbejdet for at forbedre betingelserne for kvindelige fysikere og astronomer.[6][7]
Referencer
- "Jocelyn Bell Burnell". Contributions of 20th Century Women to Physics (CWP) (engelsk). University of California. 2001. Hentet 2009-05-14.
- Colin Johnston (mars 2007). ” Arkiveret 25. februar 2012 hos Wayback Machine
- Horace Judson (2003-10-20). "No Nobel Prize for Whining". New York Times (engelsk). Hentet 2009-05-14.
- ”Queen's Birthday Honours 2007” (Webside ikke længere tilgængelig) (på engelska).
- Jocelyn Bell Burnell | University of Oxford Department of Physics
- Julie Ey, Ted Fife, Nickie Jennings, Susan Parker, Cindy Pennino och Kira Shultz. ” Arkiveret 26. september 2007 hos Wayback Machine
- Ronan McGreevy (2012-01-12). "Irishwoman who discovered the 'lighthouses of the universe'". The Irish Times (engelsk). Hentet 2012-06-01.