Olympiske sportsgrene

Som olympiske sportsgrene har et stort antal sportsgrene gennem årene været repræsenteret ved de olympiske lege. Kun fem sportsgrene har været på programmet ved alle sommer-OL: atletik, cykling, fægtning, gymnastik og svømning. Ved vinter-OL har ishockey, skiløb og skøjteløb været en del af alle de afholdte lege.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Pr. 2009 er der 26 sportsgrene med 36 discipliner på programmet ved sommer-OL, der omfatter i alt ca. 300 konkurrencer, mens de olympiske vinterlege består af 7 sportsgrene med 15 discipliner og ca. 80 konkurrencer. Antallet af konkurrencer varierer en smule fra det ene OL til det næste.

Sportsgrene, discipliner og konkurrencer

Den Internationale Olympiske Komite (IOC) skelner mellem sportsgrene og discipliner. I IOC's terminologi er en sportsgren (eller en gruppe af discipliner) repræsenteret af ét internationalt specialforbund, f.eks. styres sportsgrenen håndbold af International Handball Federation, mens svømning, udspring, synkronsvømning og vandpolo alle styres af forbundet FINA og derfor ikke betragtes som selvstændige sportsgrene men discipliner under sportsgrenen vandsport. På samme måde anses skøjteløb, der styres af International Skating Union, som en sportsgren ved de olympiske vinterlege, der består af tre discipliner: kunstskøjteløb, hurtigløb på skøjter og short track.

Ændringer

Curling har været olympisk sportsgren siden vinter-OL 1998 i Nagano.

En sportsgren eller disciplin bliver optaget på det olympiske program, hvis IOC beslutter, at det er almindeligt udbredt i verden, dvs. antallet af lande som dyrker sportsgrenen anses for en rettesnor for sportsgrenens udbredelse. IOC optager imidlertid ikke motorsportsgrene på det olympiske program, selvom motorbådssejlads tidligere har været på programmet.

Ved tidligere olympiske lege blev der konkurreret i sportsgrene, der ikke længere er på det olympiske program, f.eks. polo og tovtrækning. Disse sportsgrene blev taget af programmet, enten på grund af mangel på interesse for sportsgrenen, eller fordi den manglede et internationalt specialforbund til at administrere sig. Bueskydning og tennis er eksempler på sportsgrene, som var på OL-programmet ved nogle af de første lege, men som senere blev taget af programmet af IOC, og som formåede at blive genoptaget på det olympiske program (bueskydning i 1972 og tennis i 1988).

De seneste programændringer skete den 11. juli 2005, da IOC stemte for at tage baseball og softball af det olympiske program for sommer-OL 2012, samt i 2009, hvor IOC besluttede at tilføje golf og 7-mands rugby til programmet fra og med sommer-OL 2016.

Olympiske program

Tovtrækning var blandt andet på programmet ved sommer-OL 1904, der dog senere blev taget af det olympiske program, men eksisterer den dag i dag stadigvæk som en sportsgren.

En sportsgren kan blive optaget på OL-programmet ved fremtidige lege, hvis det bliver anbefalet af IOC's programkommision og efterfølgende godkendt ved en afstemning i IOC. Typisk bliver en sportsgren først optaget på det olympiske program som demonstrationssportsgren, inden den blev optaget på det olympiske program.

En sportsgrens internationale specialforbund er ansvarlig for at sikre, at aktiveiteterne inden for den pågældende sportsgren følger det olympiske charter, og når sportsgrenen bliver optaget af IOC får det pågældende specialforbund status som "olympisk specialforbund". Sportsgrene, som ikke er en del af de olympiske lege, bliver ofte optaget på programmet ved World Games.

Nedenstående sportsgrene er optaget af Den Internationale Olympiske Komite, men indgår ikke som en del af det olympiske program:

Sommer-OL

Nuværende sportsgrene

De følgende sportsgrene (eller discipliner) udgør pr. 2016 det olympiske program ved de olympiske sommerlege. Tallene i de respektive celler indikerer antallet af konkurrencer ved de enkelte lege. En prik (•) angiver at sportsgrenen var på programmet som demonstrationssport. Fem af de 28 sportsgrene består af flere forskellige discipliner. Discipliner fra samme sportsgren er grupperet under samme farve.

Sportsgren (disciplin) Forbund 96 00 04 06 08 12 20 24 28 32 36 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 00 04 08 12 16
Atletik IAAF 1223252126302927272929333333343636383738414243444646474747
Badminton BWF 4555555
Basketball FIBA 1111111122222222222
Boksning AIBA 758888881010101011111111121212121211111313
Bordtennis ITTF 44444444
Brydning FILA 1841051013131414161616161616202020202020201618181818
Bueskydning FITA 66310222244444444
Cykling Bane UCI 527564444444445554456781212101010
BMX 222
Landevej 11222222222222222333444444
Mountainbike 222222
Fodbold FIFA 111111111111111111111222222
Fægtning FIE 37584567777777888888888101010101010
Golf IGF 222
Gymnastik Redskab FIG 811142449811991515141414141414141414141414141414
Rytmisk 111222222
Trampolin 22222
Hockey FIH 11111111111112222222222
Håndbold IHF 1122222222222
Judo IJF 46688714141414141414
Kano
og kajak
Fladvand ICF 999977771111121212121212121212
Slalom 44444444
Moderne femkamp UIPM 111111122222222222122222
Ridning FEI 3575656666566666666666666
Roning FISA 556445777777777771414141414141414141414
Rugby (7-mands) WR 2
Sejlsport ISAF 10441433445555556667810101111111010
Skydning ISSF 59161518211023477667877111313151717151515
Taekwondo WTF 88888
Tennis ITF 2424685544444455
Triatlon ITU 22222
Vandsport Udspring FINA 212455444444444444444488888
Svømning 4794691011111111111113151829292626293131323232343434
Synkronsvømn. 222122222
Vandpolo 111111111111111111111122222
Volleyball Beachvolley FIVB 222222
Indendørs 22222222222222
Vægtløftning IWF 2222555556777779910101010101515151515
Konkurrencer i alt 43919678110102156126109116129136149151150163172195198203221237257271300301302302306

Tidligere sportsgrene

  • Baseball (1992-2008, demonstreret 1912, 1936, 1952, 1956, 1964, 1984, 1988)
  • Cricket (1900)
  • Ishockey (1920, siden 1924 afholdt ved vinter-OL)
  • Kroket (1900)
  • Kunstskøjteløb (1908, 1920, siden 1924 afholdt ved vinter-OL)
  • Lacrosse (1904-1908, demonstreret 1928, 1932, 1948)
  • Motorbådssejlads (1908, demonstreret 1900)
  • Pelota (1900, demonstreret 1924, 1968, 1992)
  • Polo (1900, 1908, 1920-1924, 1936)
  • Racketball (1908)
  • Real tennis (jeu de paume) (1908, demonstreret 1900, 1924)
  • Rugby (1900, 1908, 1920-1924, demonstreret 2000), 2016
  • Softball (1996-2008)
  • Tovtrækning (1900-1920)

Demonstrationssportsgrene

Sportsgrene, der tidligere er afholdt som demonstrationssportsgren, men som ikke har opnået olympiske status:

Olympiske vinterlege

Før afholdelse af de første olympiske vinterlege i 1924, blev der konkurreret i kunstskøjteløb og ishockey ved sommer-OL. Disse to sportsgrene blev introduceret ved de olympiske lege i henholdsvis 1908 og 1920, med de blev flyttet til vinterlegene allerede ved den første udgave af disse. Den "Internationale Vintersportsuge", som senere blev omdøbt til "I Olympiske Vinterlege" og med tilbagevirkende kraft optaget af IOC, bestod af ni sportsgrene. Antallet af sportsgrene ved vinterlegene er nu syv, og antallet af discipliner er femten.

En sportsgren eller disciplin skal være almideligt udbredt i 25 lande på tre kontineter for at kunne blive optaget på det olympiske program for de olympiske vinterlege.

Nuværende program

De følgende sportsgrene og discipliner udgør det nuværende olympiske program for de olympiske vinterlege. Tallene i de enkelte celler angiver antallet af konkurrencer ved de enkelte lege. De blå kolonner symboliserer de sommerlege, hvor der blev afholdt konkurrencer i nuværende vintersportsgrene, en prik (•) indikerer at sportsgrenen blev afholdt som demonstrationssport.

Tre ud af de syv sportsgrene er opdelt i flere discipliner, og i de tilfælde er disciplinerne grupperet under samme farve.

Sportsgren (disciplin) Forbund 08 20 24 28 32 36 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 94 98 02 06 10
Bobslæde
og skeleton
Bobslæde FIBT   11222222222222222333
Skeleton   11222
Curling WCF   12222
Ishockey IIHF  1111111111111111112222
Kælk FIL   3333333333333
Skiløb Alpint FIS   2666666666610101010101010
Langrend   222334667777788101010121212
Freestyle   2 •44446
Nordisk komb.   111111111111112222333
Skihop   111111112222223333333
Snowboard   4466
Skiskydning[3] IBU   11122233366681010
Skøjteløb Kunstskøjteløb ISU 43333333333334444444444
Short track   466888
Hurtigløb   544 •4444888899910101010101212
Konkurrencer i alt 161414172222242734353537383946576168788486

Tidligere sportsgrene

Militærpatrulje, der blev afviklet som konkurrence ved de første olympiske vinterlege i 1924, og som sidenhen var på programmet som demonstrationssport i 1928, 1936 og 1948, regnes i dag ind under skiskydning.

Demonstrationssportsgrene

Otte sportsgrene er blevet afholdt som demonstrationssportsgrene, men de er aldrig blevet en del af det programmet ved de olympiske vinterlege.

Se også

Noter og referencer

  1. Golf forbliver del af OL Mikkel Ring Christensen 10/06 - 2017 på golf.dk
  2. Mallon, Bill og Jeroen Heijmans (2011) Historical Dictionary of the Olympic Movement. The Rowman & Littlefield Publishing Group. Inc. Side 189. ISBN 978-0-8108-7249-3
  3. Militærpatrulje, der var forløberen for det moderne sportsgren skiskydning, blev afviklet som konkurrence ved de første olympiske vinterlege i 1924, og som sidenhen var på programmet som demonstrationssport i 1928, 1936 og 1948, er i tabellen medtaget under skiskydning.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.