Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr. enhed ladning. Fx leverer en strømkilde en spænding for at flytte ladninger rundt i et elektrisk kredsløb.
"Spænding" omdirigeres hertil. For anden betydning, se Spænding (flertydig).
Ud fra ovenstående definition bliver dimensionen for elektrisk spænding energi pr. enhed ladning, og i grundlæggende SI-enheder bliver dette til joule pr. coulomb. Denne enhed har fået sit eget navn, volt (symbol: V), opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta.
I modsætning til strømstyrken, som er defineret i et punkt, så giver det ikke mening at tale om spændingen i et punkt. Man taler altid om spændingsforskellen i et interval, fx fra A til B, eller endnu mere præcist, et spændingsfald. Hvis et elektrisk potential defineres som den potentielle energi pr. ladning, er spændingen altså forskellen i potential: [1]
I Danmark anbefaler stærkstrømsbekendtgørelsen §525 at spændingsfaldet fra forsyningspunktet til forbrugeren ikke overstiger 4% af den nominelle spænding. Spændingsfaldet kan kontrolleres ved beregning af installationen ved at kende belastning, spænding og modstand i kabellængden [2] .
Se også
Kilder
- Demtröder, Wolfgang. "Elektrostatik", Experimentalphysik 2 - Elektrizität und Optik (6. udgave), Springer Spektrum. 2002, s. 9-11. ISBN 978-3-642-29943-8.
- https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25862 Arkiveret 26. oktober 2019 hos Wayback Machine Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6 §525
