Hjerkinn Station
Hjerkinn Station (Hjerkinn stasjon) er en jernbanestation på Dovrebanen, der ligger ved byområdet Hjerkinn i Dovre kommune i Norge. Stationen består af nogle få spor, en perron og en stationsbygning. Der er korrespondance med Østerdal billags buslinie til Tynset ved sydgående tog. Stationen ligger centralt i forhold til Dovrefjell-Sunndalsfjella nationalpark.
| Hjerkinn Station | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge | ||
| Adresse | 2661 Hjerkinn | ||
| Kommune |
Dovre Kommune | ||
| Jernbane |
Dovrebanen | ||
| Nabostationer |
Vålåsjø Station, Kongsvoll Station | ||
| Afstand | 381,7 km fra Oslo S | ||
| Meter over havet | 1.017 | ||
| Åbningsdato | 20. september 1921 | ||
| Arkitekt |
Erik Glosimodt | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy | ||
| Togforbindelser | Fjerntog | ||
|
Information med symbolet | |||
Stationsbygningen er opført i sortmalet træ efter tegninger af Erik Glosimodt. Bygningen er rigt dekoreret på facaden og ved vinduer og døre. Glosimodt har også stået for pakhuset, der også er i sortmalet træ. Den tosporede remise på den anden side af sporene er til gengæld opført i skifer efter tegninger af Bjarne Friis Baastad ved NSB Arkitektkontor. Alle tre bygninger samt drejeskiven blev fredet i 1999.
Stationen åbnede 20. september 1921, da banen mellem Dombås og Trondheim stod færdig. Stationen blev fjernstyret 11. december 1968 og er ikke længere bemandet. Sidesporet til den i 1993 nedlagte Folldal Gruver er delvist fjernet.
Stationen ligger 1.017 meter over havets overflade. Banens højeste punkt i 1.024,4 meters højde ligger en kilometer nord for stationen.
Litteratur
- Bjerke, Thor og Holom, Finn (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 86-87. ISBN 82-90286-28-7.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Dahl, Aasmund, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Dovrebanen. NSB Arkitektkontoret. s. 50-75.
.jpg.webp)