Selsbakk Station
Selsbakk Station (Selsbakk stasjon) er en jernbanestation på Dovrebanen, der ligger i bydelen Selsbakk i Trondheim i Norge. Stationen består af to spor, en perron og en tidligere stationsbygning i træ.
| Selsbakk Station | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge | ||
| Tidligere navn(e) | Selsbak | ||
| Adresse | Selsbakkvegen 70, 7028 Trondheim | ||
| Kommune |
Trondheim kommune | ||
| Jernbane |
Dovrebanen | ||
| Nabostationer |
Marienborg Station, Heimdal Station | ||
| Afstand | 546,4 km fra Oslo S | ||
| Meter over havet | 66,7 | ||
| Åbningsdato | 20. marts 1890 | ||
| Ombygget | 3. september 1919 | ||
| Arkitekt |
Gudmund Hoel, Jens Flor | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy | ||
| Togforbindelser | Regionaltog | ||
|
Information med symbolet | |||
Den første station i Selsbakk åbnede som holdeplads 20. marts 1890 på det, der dengang var en del af Rørosbanen. Den blev opgraderet til station 10. oktober 1910. I 1919 blev banen omlagt og ombygget fra smalspor til normalspor i forbindelse med, at denne del af banen skulle indgå i Dovrebanen. I den forbindelse erstattedes stationen af en ny 3. september 1919 et stykke længere nordpå. Som sin forgænger hed den til at starte med Selsbak, men stavemåden blev ændret til Selsbakk i april 1921. Stationen blev fjernstyret 26. april 1965 og gjort ubemandet 24. maj 1965.
Den første stationsbygning blev opført omkring 1890 men blev afløst af en ny i 1902. Ved flytningen af stationen i 1919 opførtes den tredje og nuværende stationsbygning efter tegninger af Gudmund Hoel og Jens Flor. Stationsbygningen fra 1910 flyttedes til Stavne Station i 1922.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 90-92. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Trondheim-Størenbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 121-126.
- Thor Bjerke og Roar Stenersen (2002). Rørosbaneboka. s. 275. ISBN 82-90286-24-4.
